Ringsted Museum & Arkiv fejrer Jul i Ringsted Vindmølle den 2, 10. og 17. december. Alle dage kl. 13-15.
Normalt holder nissefamilien i Ringsted Vindmølle sig skjult for menneskekontakt. I december kommer nisserne frem fra sovesteder og gemmesteder, og giver hvad de har til den gode julestemning i møllen.
Julemanden er også på gæstevisit, om end han nok sover det meste af tiden. Morten ”Møller” fortæller om møllens historie og funktion.
Caféen sælger varme drikke og æbleskiver, og museumsbutikken har gode tilbud på julepynt og gaver.
Det koster en almindelig entrébillet at besøge møllen og få Morten ”Møller”s historier.
Museum og mølle har normalt åbent hver tirsdag, onsdag, torsdag og søndag fra kl. 11 til 16, og entrébilletten gælder begge steder.