Christian Sig Jensen er ny præsident for Ringsted Sct. Bendts Rotary klub
Det oplyses i pressemeddelelse, at Ringsted Sct. Bendts Rotary Klub fik ny præsident torsdag den 30. juni. Det skete da klubbens præsident fra Rotary-året 2015-2016, Kim Nielsen, på et medlemsmøde overdrog hvervet – og præsidentkæden – til klubbens nye præsident for 2016-2017, Christian Sig Jensen.
Bestyrelsen for 2016-2017 består herefter af præsident Christian Sig Jensen og præsident-elect Torben Ridder, mens Kim Nielsen indtræder på posten som vice- og past-præsident. Øvrige medlemmer i den nye bestyrelse er sekretær Henning Jensen, kasserer Karsten Svan, ugebladsredaktør Martin Falk Rømer og klubmester Jørn West.
Rotary er et lokalt og internationalt netværk for aktive erhvervsfolk, ledere og selvstændige, der ønsker at udvikle deres erhvervsmæssige kompetence.
Rotary er for folk i ledelsesmæssige funktioner i private og offentlige virksomheder eller selvstændige, som på tværs af faggrænser ønsker at lære andre ledere at kende, skabe netværk og trække på hinandens erfaringer. Den lokale Rotary-klub er del en verdensomspændende organisation, der giver mulighed for menneskelig og faglig udvikling på tværs af faggrænser og niveau.
Ringsted Sct. Bendts Rotary Klub har 47 medlemmer.