Vil du gerne i gang med at løbe? Eller har du bare mistet formen over sommeren? Så er RIMOs nye løbehold måske lige noget for dig. Træning foregår onsdage kl. 19, og mødestedet er som altid foran Ringsted Sportcenter.
Begyndertræning er for dig, som kan løbe tre kilometer. Som efteråret skrider frem vil et løbe program blive udarbejdet. Dette program vil bestå af fælles træning om onsdagen samt ture på egen hånd. Man kan naturligvis selv danne løbegrupper og tage kampen op sammen. RIMO har også andre løbetilbud, som man kan kombinere med. Holdtræningen består af opvarmning, løb, fartlege, teknik og en masse gode råd.
Holdet træner første gang onsdag den 2. september 2015. Man er velkommen til, i første omgang, at prøve holdet af gratis, men efter tredje træning forventes det, at man melder sig ind i klubben og betaler kontingent.
Har du lyst til at læse mere, kan du finde flere informationer på RIMOs hjemmeside.