Søndag den 15. september er der opera for hele familien, når Tryllefløjten ruller over lærredet i en farverig eventyrproduktion af Mozarts tidløse mesterværk.
Det er magiske scener, den amerikanske instruktør Lydia Steier fremkaldte på Salzburg Festivalen 2018. Her møder vi en bedstefar, som læser “Tryllefløjten”, den fantastiske historie om Tamino, Pamina, Papageno, Papagena og Nattens Dronning, for sine tre børnebørn. – Det er Hollywoodstjernen Klaus Maria Brandauer i rollen som bedstefaren. Det bliver ikke meget bedre end dette. Constantinos Carydis leder et ungt ensemble af verdensklassesangere.
Handlingen
er inspireret af Christoph Martin Wielands historie “Lulu oder Die Zauberflöte”. Librettoen, som Schikaneder præsenterede for Mozart, er en klassisk fortælling om to elskende, der må igennem hårde prøvelser, inden de endelig kan falde i hinandens arme for evigt. Det kommer til udtryk i Papagenos og Papagenas historie, hvor trylleriet og balladen sker.
Men Tryllefløjten har også i Tamino og Pamina dybereliggende lag, som fortæller om lysets kamp mod mørket i analogi med Frimurerbevægelsen, som Mozart var optaget af, og hvor kærlighed, tilgivelse, tolerance og broderskab var nøgleord. Herfra kommer inspirationen til mange af de i operaen forekommende optagelsesceremonier, ritualer og prøvelser.
Tryllefløjten er blandt de mest spillede operaer i nyere tid
Selvom Tryllefløjten er et syngespil på grund af den talte tekst, benævnes den i almindelighed som opera. Førsteopførelsen fandt sted i Wien 30. september 1791. I Danmark fandt førsteopførelsen sted i 1826, hvor den blev modtaget med jubel, og operaen er opført 384 gange i Danmark i perioden 1826-1992.
Børn og unge får 40% rabat på alle forestillinger i den ny sæson
Tryllefløjten er ofte den opera, man begynder med, fordi den er lettilgængelig handlingsmæssigt og – i særdeleshed i denne opsætning – flot, festlig og farverig. Vi vil derfor gerne invitere børn og unge under 18 år med til en særpris af kr. 120,- og gratis drinks/sodavand i pausen. Rabatten gælder også øvrige forestillinger.
Billetter købes på www.kinokultur.dk eller i Kino fra kl. 13.00 på dagen. Forestillingen varer to en halv time ekskl. pause.
Repertoireplan for sæson 24/25
15. september |
TRYLLEFLØJTEN
|
20. oktober | LA BOHÈME
|
17. november | MACBETH
|
15. december | OTHELLO
|
19. januar | TRUBADUREN
|
16. februar | DEN GRÆSKE PASSION (påskepassionsspil)
|
16. marts | RUSALKA
|
20. april | TROLD KAN TÆMMES (ballet)
|
18. maj | LUCIA DI LAMMERMOORE |
Spilletidspunkt: Tredje søndag i måneden kl. 14.00 |
Billetter købes på www.kinokultur.dk eller i Kino fra en time før forestillingen. Pris: kr. 200,- ekskl. gebyr Børn og unge u. 18 år: 40% rabat
|
Se mere på hjemmesiden www.kinokultur.dk