Tirsdag den 24. januar kan du opleve den forhenværende efterretningsofficer og journalist Niels Jensen, når han holder foredrag om Danmarks udsatte beliggenhed som ”prop” i ind- og udsejlingen til Østersøen og Atlanterhavet. Det er fra kl. 19:00-21:00.
Danmarks beliggenhed med stræderne Øresund, Storebælt og Lillebælt har altid været et sikkerhedsproblem – ikke mindst i den seneste konflikt i Østeuropa og den sikkerhedspolitiske situation i Østersøen.
Foredraget bygger på hidtil hemmeligholdt materiale fra Central Intelligence Agency, Forsvarets Efterretningstjeneste og svenske og britiske kilder. Dette materiale har i mange år været klassificeret som FORTROLIGT, HEMMELIGT, YDERST HEMMELIGT og TOP SECRET.
I forbindelse med foredraget viser Niels en mindre udstilling af hemmelige russiske kort over Danmark, fotografier og rapporter.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen.
Tilmelding og billetter
Der er få billetter tilbage, så skynd dig at købe din billet på ringstedbib.dk