DSB anmeldte, at en formentlig dement mand, der ikke umiddelbart syntes at kunne tage vare på sig selv, befandt sig på perronerne på Ringsted station. En patrulje kørte til stedet og fik kontakt til manden, der blev identificeret som en 68-årig mand fra Jelling. Ved kontakt til hans plejecenter kunne personalet bekræfte, at han var savnet, og at man lige stod for at skulle efterlyse ham hos det lokale politi som savnet. Personalet blev beroliget og oplyst om, at politiet ville sørge for returkørsel af den 68-årige, idet politiet vurderede, at han ikke ville være i stand til selv at rejse retur med toget til Jelling. Midt- og Vestsjællands Politi kørte derefter til Fyn, hvor en patrulje fra Sydøstjyllands Politi overtog den resterende del af transporten af den 68-årige retur til hans bopæl.