Tiltag på genbrugspladserne
Alle genbrugspladserne og haveaffaldspladserne hos AffaldPlus er fortsat åbne i normal åbningstid, men efter sundhedsmyndighedernes seneste restriktioner har de indført tiltag, når du besøger deres pladser.
Alle genbrugspladserne og haveaffaldspladserne hos AffaldPlus er fortsat åbne i normal åbningstid, men efter sundhedsmyndighedernes seneste restriktioner har de indført tiltag, når du besøger deres pladser.
IT34 er en ny it-forretning med afdeling i Ringsted, der er en del af landinspektørfirmaet LE34. Med kombinationen af it-infrastruktur, it-rådgivnings- og udviklingskompetencer samt kortdatakompetencer kan IT34 udvikle og levere avancerede it-løsninger i sin helhed. På kontoret i Ringsted kommer IT34 til at beskæftige 10 medarbejdere.
Mødrehjælpen Ringsted Lokalforening indkalder hermed til ordinær online generalforsamling d. 11.02.21, kl. 18. Grundet de aktuelle Covid-19 restriktioner afholdes dette års generalforsamling som et online videomøde i Microsoft Teams med elektronisk afstemning.
Den omfattende nedlukning på grund af COVID-19 har lukket salgsafdelingen midlertidigt. Derfor bringer Hyundai Ringsted nu Danmarkspremieren på den nye TUCSON hjem til kunden eller en anden lokation, hvorfra prøveturen kan køres.
Politiet anholdt og sigtede en 17-årig ung mand fra Ringsted for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil ind på en tankstation, hvor politiet kontrollerede ham. Forinden havde den 17-årige forsøgt at løbe fra personbilen, men blev dog indhentet af politiet. Den 17-årige havde ikke erhvervet sig et kørekort, så han blev også sigtet for kørsel uden førerret. Han blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve på et sygehus til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Han kan derfor forvente at høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret, ligesom politiet undersøger, hvordan den 17-årige uden kørekort havde fået overdraget føringen af bilen.
AffaldPlus mener det er uhensigtsmæssigt at lukke et veldrevet og økonomisk rentabelt anlæg før tid. De håber på en aftale, der sikrer fortsat afsætning af affaldsvarme til SK Forsyning som minimum frem til år 2026 og ideelt set frem til 2030.
Sammen med hele Balders dejlige familie skal der kravles, hoppes, listes og danses afsted. Og én ting er stensikker: børnene kommer til at holde af den store ærteposefamilie. Det er en aktiv koncert, hvor sang og musik bliver kombineret med enkle bevægelser, ligesom der bliver sat fokus på de forskellige farver ærteposer. Det sker 13. marts 2021 på Ringsted Musik- og Kulturskole – Springbrættet.
Tusind tak til Inge-Lise Nielsen for et prægtigt vinterbillede fra Haraldsted sø, hvor grå skyer veg bort for en sjælden blå himmel.
Politiet gennemfører fra mandag den 25. januar til søndag den 31. januar 2021 en målrettet færdselsindsats under navnet: ”Sikre veje”, hvor der vil være fokus på alle færdselsarter og alle lovovertrædelser.
Lørdag eftermiddag slukkede solen lyset over Vigersted, og det medførte de flotteste og farverigeste stråler. Dit Ringsteds fotograf, Anne Beth Witte, jagtede den fabelagtige himmel fra forskellige udsigter.
I 2021 skal vi alle ud at gå – sammen og hver for sig. Inviter familie, venner og kolleger med ud at gå inden for de tilladte corona-rammer. Del gå-oplevelser med hinanden. Kom med ud at gå, fordi gåture gør så godt for vores krop, fordi frisk luft og motion er godt for sjælen.
Tusind tak til Inge-Lise Nielsen for det fine vinterfoto af Haraldsted Sø.
Region Sjælland udskyder nu planlagte operationer og behandlinger frem til udgangen af februar. Behandling af akut sygdom, skade og livstruende sygdomme er ikke berørt af situationen med COVID-19. Region Sjælland har i øjeblikket 152 indlagte patienter med COVID-19, hvoraf 24 er indlagt på intensiv. Regionens 17 kommuner har etableret 20 sengepladser.
Added Value Communication i Ringsted har netop etableret forlaget Added Value Publishing, der her i januar har udgivet sin første bog. Publikationen er Dorte Gudmand Pedersens “Sæt ord på døden – en selvhjælpsbog for døende og deres pårørende”, oplyser Christian Pedersen, indehaver.
Besøg gårdbutikken! Vivis Pryd har tilbud på friske brune økologiske æg: 10 stk. kr. 25,00, 30 stk. kr. 70,00
Vidste du, at partnere hos Dit Ringsted kan få en ny hjemmeside i WordPress for blot kr. 3000,- ex moms? Hvis du ønsker en webshop på din hjemmeside, kan vi også levere dette til en meget konkurrencedygtig pris.
Mangler du en god bog, et brætspil eller måske en film, er der hjælp at hente på Ringsted Bibliotek. Selv om du ikke kan bruge biblioteket som du plejer, så kan du stadig få de materialer fra bibliotekets samling, som du ønsker dig. Du kan to gange om ugen afhente reserveringer og aflevere materialer. Og denne begrænsede åbning er godt besøgt.
Alvorligt uheld på Haslevvej i Ringsted mellem en større varebil og en mindre personbil: Uheldet skete i forbindelse med, at varebilen foretog en uvending på Haslevvej, hvorunder den stødte frontalt ind i en modkørende personbil. Føreren af personbilen, en 57-årig kvinde fra Ringsted, blev teknisk fastklemt i bilen og blev reddet ud af bilen og kørt med politieskorte til Rigshospitalet med alvorlige skader på underkroppen. Føreren af varebilen, en 23-årig mand fra Næstved, slap uskadt fra uheldet. En tredje bilist blev ramt på siden af den 57-åriges bil i forbindelse med sammenstødet, men føreren, en 49-årig mand fra Brønshøj, kom ikke til skade. På grund af den alvorlige personskade blev bilinspektøren tilkaldt til at undersøge uheldsstedet. Vejen blev derfor afspærret i længere tid, mens undersøgelserne var i gang. Omkring kl. 10.20 kunne vejen igen åbnes i begge retninger.
Vær med til børnebogsbingo på biblioteket, hvor du kan få bingo på din viden om personerne i de mange kendte børnebøger. Det sker 18. februar 2021.