Åbent Hus for 50+ seniorer der brænder for at få et job
Senior Erhverv Sydsjælland inviterer onsdag den 13. november til Åbent Hus i foreningens kontor på Militærsvinget 13 i Næstved. Her er alle seniorer over 50 år i Ringsted Kommune, som gerne vil ind eller tilbage på arbejdsmarkedet velkomne.
Senior Erhverv Sydsjælland, der netop har modtaget Social Pris Næstved 2024, er aktiv i kommunerne Ringsted, Faxe, Næstved og Vordingborg, men dækker hele Danmark via nabonetværk og foreningens landsdækkende CV-database, hvor arbejdsgivere nemt og helt gratis kan rekruttere arbejdskraft direkte.