Ringsted Retail bliver nyt butiksområde
En 46.782 m2 stor erhvervsgrund i Ringsted er netop solgt til Brian Schou, K3 Ejendomme, og EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af den enorme erhvervsgrund. Brian Schou og partneren Peter Sønderby-Wagner har store planer om at udvikle Ringsted Retail, der med boksbutikker fra 500-5.000 m2 skal imødekomme byens behov for større butikker. Borgmester i Ringsted Kommune Henrik Hvidesten (V) er naturligvis begejstret for projektet, der giver 200-300 nye arbejdspladser til kommunen.