På mandag holder Byrådet deres månedlige møde kl. 19.00, men denne gang er det ikke i byrådssalen på rådhuset. Mødet mandag den 9. november flyttes til konferencesalen på første sal i Ringsted Kongrescenter.

I Ringsted Kongrescenter er der bedre plads end i byrådssalen, så mødet kan gennemføres med tilhørere og med afstand og overholdelse af restriktioner i forbindelse med smittespredning. Byrådsmødet mandag den 9. november livestreames derfor ikke som normalt, men tilhørere kan stadig møde frem og overvære byrådsmødet.

Vil du overvære byrådsmødet mandag den 9. november, skal du benytte indgang B og C i Ringsted Kongrescenter. De to indgange ligger til vestre på bygningen, når du står foran hovedindgangen.

Du skal bære mundbind i Ringsted Kongrescenter, undtagen når du sidder på din plads.

Kom gerne tæt på kl. 19.00, da der ikke er ventearealer ved konferencesalen, og der samtidig er andre arrangementer i Ringsted Kongrescenter.

 

Foto: ABW