Erhvervspris til Høm Brugsforening
Høm Brugsforening får Erhvervspris 2020, fordi virksomheden er et levende og aktivt lokalt samlingspunkt med over 100 års historie. Høm Brugsforening viser værdien af godt købmandskab og engagement i lokalområdet, og har senest udvidet butikken med en nybygget slagter- og delikatesseafdeling. Butikken har åbent alle ugens dage, og tager desuden initiativ til mange forskellige aktiviteter – både i og uden for butikken – der støtter og samler lokalområdet.