Unge bag rattet har fire gange så stor risiko
Som forælder er det en god ide at fastholde kravet til sit barn om, at de skal køre efter reglerne. For selvom nogle unge har en mere afslappet holdning til spritkørsel, for høj fart, uopmærksomhed og manglende sele end deres forældres generation, så svarer 36 procent af de adspurgte unge, at det har en effekt, hvis forældrene er gode rollemodeller og hvis de stiller krav til, at de unge skal køre lovligt. Det viser en undersøgelse udført af Wilke for Rådet for Sikker Trafik.