Har du modtaget en mystisk pakke med frø?
Generelt er det meget få danskere, som har kontaktet Landbrugsstyrelsen, omkring modtagelse af småpakker med frø, som de ikke har bestilt. Landbrugsstyrelsen vil fremover følge op på sådanne henvendelser og opfordrer til, at borgerne anmelder og fremsender frø og emballage til Landbrugsstyrelsen, hvorefter de vil blive destrueret, hvis de er ulovligt indført og for eksempel ikke bestilt og dermed kan udgøre en risiko.