Self Tape af Filip Vest på Ringsted Galleriet
Det er med stor glæde, at Ringsted Galleriet åbner efteråret med en omfattende soloudstilling af billedkunstner, Filip Vest (f. 1995), der tager os ’backstage’ ind i kulturarbejderes prekære arbejdsliv. Ringsted Galleriet er denne gang omdannet til en surreel totalinstallation befolket af et lyseblåt væsen fanget i en ondskabsfuld casting. Udstillingen, der er den tredje af i alt fire soloudstillinger i udstillingsprogrammet “X” bærer titlen ’Self Tape’ og er inspireret af de korte filmklip performere optager af sig selv i forbindelse med auditions.