Frank Mikkelsen kommer til TMS Ringsted
Selvom det nu hedder 1. division for TMS Ringsteds herre i den kommende sæson, så arbejdes der fortsat på at få sat et rigtig godt hold sammen. Og der er fokus på, at holdet skal være hurtigt retur til Håndboldligaen. Derfor er det med stor glæde og stolthed, at de kan præsentere Frank Mikkelsen som ny keeper på en 2-årig kontrakt gældende fra 1. juli 2019.