Efter 25 år træder Robert Vingaa tilbage – Ringsted Net får ny bestyrelse
På foreningens seneste generalforsamling har Ringsted Net – Ringsteds lokale internet- og tv-udbyder – valgt en ny bestyrelse.
Det sker i forlængelse af, at den mangeårige formand Robert Vingaa efter hele 25 års engageret indsats har valgt at give stafetten videre. Samtidig træder både den hidtidige næstformand Bo Grieger og kasserer Steen Vedsted tilbage fra deres poster efter mange år i bestyrelsen.