Det sker i sommerferien
Sommeren 2024 byder på en masse lokal musik, teater, udstillinger, film og meget mere. Få overblikket i Dit Ringsteds kalender.
Klik på Det sker – god fornøjelse.
Sommeren 2024 byder på en masse lokal musik, teater, udstillinger, film og meget mere. Få overblikket i Dit Ringsteds kalender.
Klik på Det sker – god fornøjelse.
Friluftsrådet har med Udlodningsmidler til Friluftsliv uddelt 13,4 mio. kr. til 170 projekter over hele landet. Projekterne skal forbedre de fysiske rammer for friluftsliv, skabe bedre muligheder for friluftsliv for børn og unge og udvikle mulighederne for vandfriluftsliv. I Region Sjælland er der ydet tilskud til 33 projekter for i alt 2.979.300 kr., heraf 2 i Ringsted.
Sommeren på Ringsted Bibliotek bliver fyldt med læseglæde, søde sager og sjove oplevelser for både små og store børn, når bibliotekets sommerarrangementer for de mindste lånere løber af stablen.
Fra den 24. juni til den 24. august kan børn deltage i “Sommerbogen”.
Fra mandag den 8. juli til torsdag den 11. juli byder børnebiblioteket velkommen til sommerens sødeste arrangementer.
Politiet blev tilkaldt til togstationen i Ringsted, da en kvinde havde overfaldet en anden kvinde i regionaltoget, der havde kurs mod Nykøbing Falster.
Et vidne til overfaldet samt den 29-årige kvinde fra Næstved, der var blevet overfaldet, fortalte, at en tydeligt beruset kvinde havde siddet over for den 29-årige i toget og havde forsøgt at tage den 29-åriges mobiltelefon ud af hænderne på hende. Da den 29-årige ikke ville give kvinden sin mobiltelefon, blev hun slået i ansigtet med flad hånd af den berusede kvinde.
Har du have eller altan, eller står du bare og skal finde den perfekte værtindegave, så står Høm Gartneri & Havecenter altid til tjeneste med et overvældende og farverigt udvalg til dig – og oven i købet til priser, som er svære at sige nej til.
Du kan få bundet en buket eller smukt indpakket en krydderurt, sommerblomst, staude eller stueplante. Her er matchende krukker for enhver smag.
Borgere i Ringsted Kommune kan nu nominere kommunens bedste bygning eller byrum.
Er det Tingstedet, det klimatilpassede torv, eller den nye forbindelsesgang i Ringsted Sportscenter, der er smukkest? Eller måske naboens nænsomt istandsatte hus?
Til oktober uddeler kommunen nemlig Arkitekturprisen for den bygning, bro eller parkanlæg, der er med til at højne livskvaliteten for borgere i Ringsted Kommune. Det kan være et anlæg, der hjælper med at lede regnvand væk eller et projekt, der i sin arkitektur arbejder med bæredygtighed og fællesskab.
Juli måned på Ringsted Museum starter med en rundvisning i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Det er Danmarks første kongegravskirke, som Kong Valdemar den Store lod bygge for, at alle kunne ære hans dræbte og siden helgenkårede far, Knud Lavard. Kirken blev indviet i 1170 og siden er flere konger og dronninger begravet her, bl.a. Valdemar den Store, Valdemar Sejr, dronning Dagmar og dronning Berengaria.
Omkring 40.000 alvorligt syge eller tilskadekomne personer bliver hvert år hjulpet af blod og blodprodukter fra de mange frivillige bloddonorer i Danmark. Men for at sikre, at der fortsat er tilstrækkeligt blod til de livsvigtige behandlinger, er der brug for flere bloddonorer. Bloddonorerne Danmark opfordrer derfor danskerne til at melde sig til at give blod og dermed være med til at gøre en forskel for patienter med fx kræft og immundefektsygdomme. Der er særligt mangel på bloddonorer i Region Sjælland.
Tirsdag kan de afskedigede medarbejdere på Danish Crown blive klogere på deres muligheder for at efteruddanne og opkvalificere sig, så de kommer godt videre til et nyt arbejde, når slagteriet lukker til september.
Uddannelsesmessen afholdes i et telt foran slagteriet, og her kan de afskedigede medarbejdere møde en lang række uddannelsesinstitutioner og dermed få helt konkrete informationer om, hvor der er gode jobmuligheder og ikke mindst, hvilke konkrete muligheder der er for at blive omskolet eller opkvalificeret til et nyt job.
I forbindelse med Sommersjov i Ringsted Kommune afholder Lydhulen en børneworkshop for alle børn mellem 7 – 12 år på Ringsted Musik & Kulturskole.
Lydhulen er en workshop, hvor vi bygger vores egen hemmelige hule, og fylder den med fantastiske fortællinger og musik, som børnene selv finder på og optager. Det kræver intet andet end nysgerrighed og lyst til at være med.
Kom og vær med til en hyggelig Skt. Hans aften i Birkegårdens Haver søndag 23. juni 2024. Indehaver Merry starter med havevandring, hvor hun fortæller om Birkegårdens historie og alle de smukke blomster, som står i fuldt flor. Efter havevandringen serverer Café Klokkeblomst stor lækker buffet. Under middagen er der musik af den nostalgiske slags, og kl. 21 tændes Skt. Hans bålet. Imens det brænder, er der båltale, og til sidst er der fællessang, hvor vi sammen synger midsommeren ind.
Kom til Førfest til din næste uddannelse på Zealand onsdag d. 19. juni 2024 fra kl. 19 til 21.
Aftenen byder på masser af spændende snakke med både nuværende studerende og dimittender fra Zealand. De fortæller om deres uddannelse og vej ud i erhvervslivet.
Anna Thygesen fører samtalen, og senere på aftenen kommer en af Danmarks sjoveste komikere, Christian Fuhlendorff og slutter aftenen af med et sjovt indslag.
Det er ikke rigtig sommer i Ringsted uden Valdemarscenen, og på fredag starter årets sæson på scenen, der igen i år er placeret på plænen mellem Torvet og Sct. Bendts Kirke.
Arrangørerne bag SommerRock åbner ballet fredag den 14. juni med to bands, The Scouts og Straight On. Baren åbner kl. 18.30 og musikken begynder kl. 19.00.
De unge i Ringsted har noget på hjerte og en vilje til selv at være med til at forbedre deres skolegang og ungdomsliv. Det mener de kan ske gennem sjove og lærerige fællesskaber. Men det kræver at de har medindflydelse på opgaver og undervisning.
Derfor drager de unge nu til Bornholm for at debattere elevdemokrati med politikere og eksperter på landets største folkemøde, som løber af stablen fra torsdag til lørdag.
De seneste uger har jobcentre fra Ringsted, Holbæk, Slagelse, Næstved, Faxe og Sorø gennemført 769 afklaringssamtaler med de afskedigede medarbejdere på Danish Crown i Ringsted. Tre ud af fire er interesserede i opkvalificering og efteruddannelse for at komme godt videre.
Højt på ønskelisten hos de afskedigede medarbejdere står bl.a. truck- og kørekort, svejsekurser, mens der også er interesse for at uddanne sig til fx social- og sundhedshjælper og procesoperatør.
Ringsted Vindmølle har ligget på samme plads i over 200 år og malet korn til det fineste mel.
Kik også ind på museet, hvor Børnehjørnet er åbent, og de lidt større børn kan prøve kræfter med selv at grutte korn og male mel på en håndkværn.
Mel fra Ringsted Vindmølle er til salg i museumsbutikken. Her er også salg af kaffe/the, vand og is. Nyd det inde i cafeen eller uden for med udsigt til møllen.
Politiet modtog en anmeldelse om brand i en garage på Harhoffs Alle. Brandvæsnet kom frem og fik slukket branden, som viste sig at være opstået i forbindelse med, at husets beboer tidligere på dagen havde anvendt en ukrudtsbrænder op af garagen, som nedbrændte som følge af branden. Huset fik mindre skader som følge af branden i garagen. Husets beboer, en 52-årig mand, blev sigtet for overtrædelse af brandlovgivningen. Sagens afgøres på et senere tidspunkt.
Søndag den 16. juni 2024 er det Hundedag i Birkegårdens Haver. Sammen med din allerbedste hundeven kan du nyde de skønne haver. En oplevelse udover det sædvanlige for både to-benede og fire-benede. Husk, at hunden skal være i snor, og du skal selv samle op efter vovsen.
Det var en våd og blæsende dag, men byens børn og deres forældre trodsede det danske sommervejr og mødte talstærkt op den 8. juni. Der var traditionen tro massevis af aktiviteter gode koncerter, teaterforestilling, opvisninger og god musik i og omkring Ringsted Sport Center.
Dit Ringsted var forbi flere udendørs aktiviteter, og der hersker ingen tvivl: Det var altså en succes og helt sikkert en uforglemmelig dag for de mange fremmødte.