Klimafilm og boginspiration for voksne
Lørdag den 26. april kl. 10:00–12:00 kan du se dokumentaren I Am Greta – en stærk og rørende fortælling om klimaaktivisten Greta Thunbergs personlige rejse og hendes kamp for en grønnere fremtid – på biblioteket.
Filmen følger Greta fra hendes allerførste skolestrejke foran Riksdagen i Stockholm og helt til talerstolen ved FN’s klimatopmøde i New York. Med unikke og nærgående optagelser får vi et indblik i den unge aktivists urokkelige vilje og det globale klimafællesskab, hun har været med til at inspirere.