Bæredygtig babymad uden stress – foredrag for forældre
Ophelia Thomhav, der er er kendt fra Instagramprofilen @Detbarnemad med over 65.000 følgere, har udgivet bogen Det Barnemad og står bag Danmarks første børnemads-app, gæster biblioteket torsdag den 24. april kl. 9.30-11.00 og deler ud af sin store viden og personlige erfaring med introduktion af fast føde – med fokus på både nærvær og bæredygtighed.
Med en jordnær og hjertevarm tilgang guider hun dig igennem overgangen fra mælk til mad med både skemad og BLW (baby led weaning), og giver konkrete råd til, hvordan man skaber hyggelige og rolige måltider helt fra begyndelsen.