Halloween i Birkegårdens Haver
I haverne møder I over 100 store kreative græskarfigurer af hekse og forskellige eventyr. I finder også skeletter, monstre, uhyrer, spøgelser og kæmpe edderkopper, og endnu flere er kommet til i år. Her er både hyggelige, uhyggelige og sjove figurer. Vores dygtige og kreative medarbejdere er i fuld sving med at udsmykke haverne og lave nye fantasifulde figurer. Haverne står flot i efterårsfarver og specielt præriehaven præsenterer sig smukt med høje græsser, der svajer i vinden, fortæller Merry.