Andre nyheder

Ny henteordning gør det nemmere at  komme af med asbestaffald

Ny henteordning gør det nemmere at komme af med asbestaffald

Fra den 1. april 2025 får private husstande i AffaldPlus’ kommuner en ny mulighed for at komme sikkert af med asbestaffald. En ny henteordning betyder, at borgere kan få hentet op til et ton asbestholdigt affald pr. år direkte fra deres egen matrikel.
Med den nye ordning behøver borgerne ikke længere selv transportere deres asbestaffald til genbrugspladsen. I stedet kan de via AffaldPlus’
hjemmeside købe en særlig bigbag, som de pakker asbestaffaldet i og får hentet af AffaldPlus. Ordningen er skabt for at øge sikkerheden omkring håndtering af asbest og mindske risikoen for spredning af de sundhedsskadelige asbestfibre.

25. marts 2025
Foråret er sprunget ud i Ringsted

Foråret er sprunget ud i Ringsted

Solen skinner, fuglene pipper og naturen springer ud til et dejlig forår.
Vores fotograf gik en lille tur ved Sankt Bendts Kirke og bemærkede straks at vinteren slipper sit tag og foråret har taget over.
Har du et dejligt billede af foråret i Ringsted, er du hjerteligt velkommen til at indsende det

23. marts 2025
Pressefoto

Rotary jubilæer

Ringsted Sct. Bendts Rotaryklub kunne torsdag den 20. marts fejre tre 25-års jubilarer, som blev optaget i klubben i 2000 af daværende præsident Niels Ulrich Hermansen.
De tre jubilarer er fra venstre: Torsten Svendsen, Jens Christian Barnkob, og Vagn Sanggaard. De blev lykønsket af klubbens præsident for klubåret 2024-25, Simon Fjord.

21. marts 2025
En kunstnerisk rejse mod mere kultur i livet

En kunstnerisk rejse mod mere kultur i livet

Eleverne på Akademi K, musikskolens talentakademi, vil lørdag den 29. marts få mulighed for at vise, hvad de har opnået gennem et skoleår med intensiv træning og udvikling.
Kl. 14:00-16:30 inviteres publikum til Springbrættet, Garnisonen 46-48, Ringsted, til en fremvisning af talentet fra alle fire linjer: Elektronisk Musik, Skuespil, Billedkunst og Musik.

21. marts 2025
Stort tillykke Bent

Stort tillykke Bent

Sydvestsjællands Kloakservice A/S har fejret firmaets første 40-års jubilæum for en af deres kære medarbejdere, nemlig Bent Olsen.
“Det er mange år – og det er virkelig flot gået, at du har kunnet holde os ud så længe… Vi ved jo godt, at det ikke altid har været lige let… men du har holdt ud, stor respekt for det.
Et jubilæum af denne kaliber fortæller rigtig meget om en person. Det vidner om en utrolig loyal, dygtig og stabil arbejdskraft – præcis som den, du gennem alle disse år har udøvet i SVS.”

21. marts 2025
Foto: SDL

J.S. Bach: H-mol messe – med Akademisk Orkester og Kor

Oplev Johann Sebastian Bachs H-mol messe med Akademisk Orkester og Kor og fremragende solister, under ledelse af dirigent Nenia Zenana.
Det sker lørdag d. 5. april 2025 kl. 14 i Sct. Bendts Kirke.

20. marts 2025
Nye rytmer i foråret

Nye rytmer i foråret

Datoen for Ringstedkorets sommerkoncert er nu lagt fast, det bliver søndag, d. 22. juni 2025 om eftermiddagen i Klostermarkskirken. Koret er i fuld gang med at forberede koncertens hovednummer, et helt nyt Beatles-medley, bestående af Lennon/McCartney kompositioner fra de tidlige Beatles år.
Vil du synge med, er det ikke for sent! Nye medlemmer er altid velkomne.

20. marts 2025
Biblioteket sætter fokus på besættelsestiden i Ringsted  

Biblioteket sætter fokus på besættelsestiden i Ringsted  

Tyske soldater indtog Ringsted om morgenen den 9. april 1940. De forlod byen igen fem år senere den 7. maj 1945, noget mindre prangende end da de kom. Tyskland havde tabt krigen, og den 4. maj 1945 overgav de tyske tropper i Europa sig, og Danmark var atter frit.
For at markere 80-årsdagen for Danmarks befrielse har biblioteket arrangeret foredrag, udstillinger og arrangementer for både børn og voksne i april og maj.

20. marts 2025
Foto: ABW

Se hvordan det er gået med trivslen på dine børns folkeskole efter COVID-nedlukningerne

Trivslen blandt folkeskoleelever er forringet efter COVID-nedlukningerne, og næsten alle skoler har oplevet fald i trivslen hos eleverne, viser ny analyse fra CEPOS.
Udover den forringede trivsel kan COVID-nedlukningerne have haft betydelige konsekvenser for elevernes indlæring. Der er dog stor variation i, hvordan eleverne og skolerne har håndteret nedlukningerne.

19. marts 2025
Politirapporten

Politirapporten fra 2025-03-10

Politiet blev alarmeret, da to mænd var kommet op at slås på Østre Parkvej i Ringsted. Da politiet kom frem traf de to mænd, som begge havde fået behandlingskravende skader i hoved, og den ene også på armen. De to mænd i 50′;erne er begge fra Ukraine og kender hinanden. En strid omkring en cykel var formentlig årsagen til slagsmålet, hvor de to mænd slog hinanden med jernrør. Begge mænd blev bragt til skadestuen til behandling med alvorlige skader, der dog ikke var livstruende. De blev begge sigtet for grov vold mod hinanden.

19. marts 2025
Mød borgmesteren i MIG & MIN BY

Mød borgmesteren i MIG & MIN BY

Klaus Hansen har været medlem af Ringsted Byråd siden 2010 og borgmester siden starten af 2024.
Den sidste lørdag i marts besøger han Ringsted Museum og Arkiv, hvor han fortæller om sin by. Han har boet i Ringsted i mange år og kender byen godt. Han fortæller om sit forhold til byen, og hvorfor er han glad for den, og han fortæller også om de drømme, han har for byen og de muligheder, han ser i den.

18. marts 2025
Endelig!

Endelig!

Jørn Johansen præsenterer sin nye bog med titlen Julius Ferdinand Johansen & hans bygninger.  
Projektet har været længe undervejs – det startede tilbage i 2017.
“Jeg ønskede at have alle 26 byggeprojekter med, som denne murermester Julius Johansen mestrede. Der har været mange detaljer, datoer og årstal, der skulle være så præcise som muligt. Mest imponerende er selvfølgelig Ringsted Børs, som udgør forsiden på denne bog.”

18. marts 2025
Hvem sætter mediedagsordenen i 2025?

Hvem sætter mediedagsordenen i 2025?

Den traditionelle journalistik er under pres. Flere og flere vender aviser, tv og radio ryggen og søger i stedet nyheder og analyser via sociale medier, podcasts og uafhængige formidlere. PR-bureauet Added Value Communications i Ringsted har på baggrund af rapporten ”Journalism and Technology Trends and Predications 2025” kortlagt tre tendenser i det nye medielandskab.

17. marts 2025
Pressefoto

Lommevenner fra Benløse Kirkes strikkeklub spreder glæde

De dygtige og flittige damer i Benløse Kirkes strikkeklub har endnu en gang skabt noget ganske særligt. Med stor omsorg og kreativitet har de strikket en række fine, små “lommevenner”, som nu bliver delt ud til de yngste kirkegængere.
Lommevennerne er små, bløde figurer, der er skabt for at give børn en tryg og varm følelse, når de besøger kirken – både i glæde og sorg. De små figurer er tænkt som en ven i lommen, der kan give trøst, tryghed og et smil på læben, uanset om man kommer til dåb, gudstjeneste eller en særlig begivenhed.

17. marts 2025
Gratis filmaftener i Kino Ringsted – en oplevelse for de unge

Gratis filmaftener i Kino Ringsted – en oplevelse for de unge

Ringsted Ungdomsforum inviterer til en række hyggelige filmaftener i Kino Ringsted, hvor unge kan nyde en gratis biografoplevelse i godt selskab. Sæt kryds i kalenderen den 23. marts, 27. april og 25. maj, hvor biografsalen åbner dørene for en uforglemmelig aften på det store lærred.

17. marts 2025
Ringsted Kommune hyldede foreningslivets engagement for 10. år i træk ved festlig gallaaften

Ringsted Kommune hyldede foreningslivets engagement for 10. år i træk ved festlig gallaaften

Torsdag aften den 13. marts blev Ringsted Kommunes foreningsliv fejret ved den årlige Foreningernes Gallaaften. Med over 330 deltagere fra en bred vifte af foreninger var aftenen en festlig markering af det store engagement og frivillige arbejde, der hver dag udføres i kommunen. I år markerede samtidig et særligt jubilæum, da det var 10. gang, Ringsted Kommune afholdt denne fejring af foreningslivet.

14. marts 2025
Kender du Ringsted Stadsarkiv?  

Kender du Ringsted Stadsarkiv?  

Mange kender ikke til Ringsted Stadsarkiv eller ved, hvordan det kan bruges. Denne aften giver arkivar Maja Budahl en introduktion til arkivets funktion, de dokumenter og sager, det rummer, samt hvordan det kan hjælpe borgere med at dykke ned i deres egen, deres families eller byens historie.
Under foredraget vil hun fremvise en række arkivalier fra samlingen, herunder Overlærer Mortensens embedsbog fra Ringsted Borgerskole (1908-1918), et maleri af den lokale kunstner Anni Jensen, skoleblade fra Dagmarskolen og flere spændende historiske dokumenter.

13. marts 2025
Troldmanden Balder Brag tryller på biblioteket

Troldmanden Balder Brag tryller på biblioteket

Ringsted Bibliotek inviterer til en magisk oplevelse, når Troldmanden Balder Brag indtager pavillonen med et spektakulært trylleshow, der byder på magi og eventyr for hele familien.
Publikum kan se frem til en optræden, hvor koste svæver, lys trylles frem fra ørerne, og genstande forsvinder for derefter at dukke op de mest uventede steder. Showet kombinerer trylleri med fortællinger om drager, spøgelser, feer, alfer og mystiske troldmænd.

13. marts 2025
God pris på kosttilskud

God pris på kosttilskud

Ringsted Apotek – Byens Apotek har netop nu en EKSTRA god pris på kosttilskud til voksne fra Drogens Vital.

13. marts 2025