Danish Crowns 70.000 m2 bygninger i Ringsted skal sælges i budrunde
Efter næsten 50 år lukkede Danish Crowns slagteri i Ringsted sidste sommer, og nu skal der skabes ny historie og arbejdspladser i Ringsted. EDC Poul Erik Bech er valgt til at sælge det omfattende byggeri i Ringsted med et bebygget areal på knap 70.000 m2 og et samlet grundareal på knap 800.000 m2 eller mere end 100 fodboldbaner og i alt 19 bygninger på 3 matrikler.