Andre nyheder

Foto: ADL

Fodbolddag

RIF Fodbold holder lørdag d. 21. september 2024 fodbolddag på banerne ved Fodboldhuset i Ringsted fra kl. 9:00 til 18:00. Der er GRATIS adgang hele dagen.
Der vil i løbet af dagen være en masse kampe på alle niveauer krydret med underholdning. Derudover er der gang i grillene, kiosken og udebaren. Så kom og oplev den gode stemning, og gør RIF Fodbolddagen til en festdag.

19. september 2024
Foto: ABW

Gå i kirke midt i byen og bliv døbt ved drop-in dåb

Onsdag den 9. oktober kl. 5 om aftenen og tre timer frem til klokken 8 er Sct. Bendts Kirke åben for dig, som gerne vil døbes, men ikke er blevet det endnu.
Denne aften holder vi nemlig drop-in dåb.  Her kan du blive døbt kvit og frit – uden den store planlægning, men enkelt og højtideligt.  Du behøver ikke bo i Ringsted for at blive døbt ved drop-in dåben i Sct. Bendts Kirke.  Alle er meget velkomne.

19. september 2024
Levende fortid – Hallefilm og kirkegårdsvandring

Levende fortid – Hallefilm og kirkegårdsvandring

Den legendariske og humoristiske farvefilm, som hedder Halle-filmen i folkemunde, er månedens film på Ringsted Arkiv. 
Du kan også komme med på en vandring på Ringsted Kirkegård.
Det sker med Ringsted Museum og Arkiv i uge 40.

19. september 2024
Efterårets små glæder: Helsekost og naturprodukter

Efterårets små glæder: Helsekost og naturprodukter

Hos Natur og Trivsel – Ringsted Helsekost kan du forvente en reel rådgivning. De står klar med inspiration til efteråret med vitaminer, te og meget mere. 

19. september 2024
Foto: ABW

Elever løftede karaktergennemsnittet ved sommerens afgangseksamener

9.klasseleverne i Ringsted Kommunes folkeskoler klarede sig bedre til sommerens afgangsprøver end sidste års elever. Således steg det samlede karaktergennemsnit i de bundne prøver fra 6,4 til 6,5, mens andelen af elever, som fik mindst 2 i dansk og matematik steg fra 77 til knap 79 pct.
I Ringsted Kommune er alle udskolingselever samlet på tre skoler nemlig Campusskolen, Byskovskolen og Vigersted Skole.

18. september 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-09-09

En 30-årig mand fra Sorø blev varetægtsfængslet til den 3. oktober for knivoverfaldet på en 30-årig mand på Kildemarken onsdag i sidste uge. Den mistænkte blev identificeret ud fra et foto som politiet i sidste uge frigav, hvor flere gode tips fra borgerne pegede i retning af den 30-årige. Han blev anholdt tirsdag aften og fremstillet i grundlovsforhør onsdag middag, hvor han nægtede sig skyldig og kærede fængslingen.

18. september 2024
Foto: ABW

JuiceClub til salg – er du den næste cafeejer?

Det er med stor spænding, at jeg meddeler, at JuiceClub officielt er sat til salg, skriver Lizette Arnecke til Dit Ringsted.
JuiceClub startede som en simpel idé i Lizettes køkken og voksede hurtigt til en populær café i Storegade, med yderligere ekspansioner i Ringsted.
De ser frem til at finde den rette person, der kan føre JuiceClub ind i næste kapitel og opfordrer interesserede købere til at tage kontakt.

18. september 2024
Slagteriarbejdere skal videre i job

Slagteriarbejdere skal videre i job

Mens 930 opsagte medarbejdere fra seks sjællandske kommuner blev varslet afskediget med lukningen af Danish Crown-slagteriet i Ringsted, melder potentielt 716 sig nu ledige.
– Vi står med en stor og vigtig opgave som kommuner med at sikre, at de opsagte medarbejdere fra Danish Crown fortsætter med at være i beskæftigelse. Derfor samarbejder vi på tværs af de seks kommuner med at hjælpe alle opsagte medarbejdere bedst muligt. Vi har været i dialog med medarbejderne om deres ønsker og muligheder siden april, siger borgmester i Ringsted Kommune Klaus Hansen

17. september 2024
Foto: ABW

Demensvenlig fællessang skaber glæde og minder i Huskeugen

Borgere med demens i Ringsted Kommune synger sig til bedre trivsel med demensvenlig fællessang i forbindelse med Huskeugen i uge 38.
Det er DR, der de seneste uger med dokumentarserien ’Demenskoret’ og demensvenlig fællessang på DRTV har sat fokus på, hvad sang kan for mennesker, der blandt andet har problemer med hukommelsen.

17. september 2024
Foto: SDL

Foredrag om psykiske lidelser og vejen til bedring

Psykiske lidelser påvirker mange mennesker, og det er afgørende, at vi bryder de tabuer, der omgiver dem, så vi kan støtte dem, der har brug for hjælp. Biblioteket inviterer derfor til et indsigtsfuldt foredrag, hvor vi sætter fokus på psykiske lidelser og vejen til bedring.
Foredraget byder på personlige oplæg fra Line og Lasse, der er ambassadører i landsindsatsen EN AF OS, som arbejder for afstigmatisering af mennesker med psykiske lidelser samt formidling af viden og håb.

16. september 2024
Foto: ABW

Hal i Ringsted Sportscenter må i sin nuværende stand ikke benyttes ved snefald

En ny rapport om tilstanden af taget på Hal A – Poul Christensen Arena – på Ringsted Sportscenter viser, at hallen ikke må benyttes, hvis der kommer sne på taget. Derudover må hallen bruges som normalt.
– Vi har haft en rådgivende ingeniør til at gennemgå taget. Konklusionen er, at hallen ikke må benyttes, når der er sne på taget, fordi det kan medføre kollaps. Konklusionen er også, at der ikke er risiko for kollaps under normale vejrforhold eller ved vind, så der kan hallen benyttes som normalt”, siger Rune Munch Christensen, der er chef for Vej- og Ejendomscentret i Ringsted Kommune.

16. september 2024
35 års jubilæum på en solskinslørdag

35 års jubilæum på en solskinslørdag

Lørdag den 14. september fejrede Ringsted Musik & Kulturskole deres 35 års Jubilæum for Ringsted Street Parade. Alle nuværende og forhenværende medlemmer af den farverige garde var  inviteret, og sikke en FEST det blev!

16. september 2024
Foto Tina Gargas Hesselberg

Det var magisk

Dit Ringsted siger mange tak til Tina Gargas Hesselberg, for at dele dette fantastiske billede af nordlys over Ringsted. Billedet blev taget torsdag den 12. september 2024.

16. september 2024
Foto: ABW

Fortælleeftermiddag – en sønderjyde kom til Ringsted

Mød Ejner Thaysen til Fortælleeftermiddag på Ringsted Museum og Arkiv og hør hans historie om en sønderjyde, der kom til Ringsted.
Ejner Thaysen voksede op i Sønderjylland i 1950’erne. Den tid var præget af fortiden med bl.a. sønderjydernes tvungne deltagelse i 1. Verdenskrig, den brune pest i 1930’erne og især besættelsestidens eftervirkninger.

15. september 2024
Foto: ABW

Byråd efterlyser løsninger på botilbud i brev til ministeren

Efter afslag på lånetilsagn fra den statslige lånepulje til etablering af botilbud beder politikerne i Ringsted Kommune nu ministeren om hjælp.
For udgifterne på det specialiserede voksenområde stiger og stiger, og derfor har den midtsjællandske kommune brug for at bygge egne botilbud til gruppen af borgere med handicap.
Blandt andet er gruppen af borgere med autisme voksende, og Ringsted Kommune må derfor ofte ud at købe botilbud hos private leverandører eller i andre kommuner.

13. september 2024
Foto: ABW

Andelen af pædagoger i Ringsteds vuggestuer og børnehaver stiger fortsat

Et stærkt fokus på tiltrækning og fastholdelse af pædagogisk uddannet personale og et attraktivt arbejdsmiljø har ført til, at andelen af uddannede pædagoger i Ringsteds Kommunes vuggestuer og børnehaver er vokset fra 54 pct. i 2020 til 63 pct. i 2024.

13. september 2024
Byvandring med fokus på udskænkning

Byvandring med fokus på udskænkning

I forhold til indbyggertallet var Ringsted derfor rigtig godt med, når byens borgere og gæster skulle have slukket tørsten i drikkevarer med promiller.
Kom med på en byvandring, hvor vi kommer forbi nogle af stederne og får historier om, hvem der ejede eller bestyrede dem og om livet derinde som gæst.

13. september 2024
Trafikanterne kan se frem til en bedre køreoplevelse, når asfaltarbejdet er afsluttet. Foto: Vejdirektoratet

E20 skal have ny asfalt ved Ringsted

Mandag den 16. september går Vejdirektoratet i gang med at skifte asfalt på E20 Vestmotorvejen ved Ringsted, hvor den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
Vejarbejdet bliver udført på en strækning fra tilkørsel 36 Ringsted N og cirka 11 kilometer vestpå i retning mod Sorø.

12. september 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-09-02

En 26-årig mand fra Brøndby blev standset i en personbil, som han var kørende i på Pilevangen, og som tiltrak sig patruljens opmærksomhed, da alle fire dæk var flade på bilen. Den 26-årige havde ikke førerret og var desuden påvirket. I bilen fandt patruljen en klump hash på 1,34 gram samt to joints. Manden er sigtet og har fået udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt.

11. september 2024