Arkivfoto.
Foto Christian Christiansen

En 30-årig mand blev mandag formiddag udsat for vold på Sdr. Parkvej i Ringsted.

Ifølge TV Øst blev den 30-årige slået flere gange af to gerningsmænd.

Den første melding til politiet lød på, at den 30-årige var blevet stukket ned med kniv, og derfor rykkede politiet massivt ud, ligesom akutlægehelikopteren også var på stedet. Heldigvis lader det ikke til, at den 30-åriges tilstand er alvorlig.

De to gerningsmænd er endnu ikke fundet, og politiet har ikke oplyst noget signalement, men oplyser blot til TV Øst, at de efterforsker sagen.

/HT fra TV Øst’s hjemmeside på www.tveast.dk