Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 13-22. december 2017.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Tricktyveri – Kildemosevej
Kl. 1049 anmeldte en 73-årig kvinde fra Ringsted, at hun tirsdag d. 191217 kl. ca. 1130 fik uventet besøg af en fremmed mand. Han masede sig ind i hendes lejlighed under påskud af, at han havde set nogle mistænkelige personer udvise interesse for kvindens bil. Han havde gået rundt i både stue og køkken samt budt sig selv på kaffe. Da den 73-årige kortvarigt havde forladt køkkenet, havde den fremmede mand haft held til at stjæle 500 kr. fra en pung på køkkenbordet. Kort efter forlod han stedet med oplysninger om, at han ville vende retur med fotos af de mistænkelige personer. Han vendte dog aldrig tilbage og blev af den 73-årige beskrevet som: A: Mand, Dansk af udseende, 47-52 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: bar briller – velklædt, Talte: Dansk, Iført: mørkt tøj, sort kasket. Politiet forsøger nu at få manden identificeret.
Politiet opfordrer til at være særdeles skeptisk, hvis man får uventet besøg af personer, der under forskellige påskud forsøger at få adgang til boligen. Brug evt. en sikkerhedskæde ved hoveddøren, når den åbnes, så den fremmede ikke umiddelbart har adgang til boligen, og kontakt politiet hurtigst muligt efter en sådan hændelse.
Butikstyveri – Klosterparks Alle
Kl. 1528 anmeldte personalet i en isenkræmmerforretning, at en mand var tilbageholdt efter tyveri af en stangstøvsuger til en værdi af 1599 kr. Personalet havde bemærket, at manden havde forladt forretningen med støvsugeren uden at betale og fik kontakt til ham udenfor. Politiet sigtede en 40-årig mand fra Vanløse for tyveriet, og i forbindelse med sagsbehandlingen fandt politiet den 40-årige også i besiddelse af en flaske parfume-gaveæske til en værdi af 475 kr. Det viste sig, at gaveæsken kort forinden var blevet stjålet fra Matas, hvorfor sigtelserne mod den 40-årige blev udvidet til også at omfatte dette tyveri. Den 40-årige vil derfor høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.
Tricktyveri – Ringsted
Kl. 1405 fik politiet anmeldelse om, at en mand henvendte sig i Bryggerstræde, hvor han udgav sig for at komme fra politiet, og at han skulle kigge rundt i lejligheden for at se, om der havde været indbrud. Den 94-årige forurettede opdagede efterfølgende, at der penge fra en pung og en taske.
Den falske politimand beskrives som: Mand, dansk af udseende, 165-170 cm høj, iført blåternet skjorte og kasket.
Politiet hører meget gerne fra vidner, hvis nogen enten har haft besøg af pgl. eller på anden måde kan kaste lys over sagen.
Det er vigtigt at understrege, at alle politifolk har et legitimationskort med billede m.v.Det har politiet pligt til at vise, hvis nogen spørger efter det.
Narkopåvirket bilist
Kl. 0042 anholdt politiet en 27-årig mand fra Ringsted, der kørte i bil på Klosterparks Alle. Han var påvirket af narkotika og fik derfor udtaget en blodprøve.
Indbrud i perioden
Langagervej, Farendløse, Ringsted Kværkebyvej, Kværkeby, Ringsted Ringstedvej, Kvanløse, Holbæk Frejasvej, Ringsted Susåvej, Vetterslev, Ringsted Mågevej, Ringsted Signalet, Ringsted Birkedalsvej, Slimminge, Ringsted Holbækvej, Benløse, Ringsted Kildebæksvej, Vetterslev