Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet Jul 09, 2018 til Jul 17, 2018.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Brand – Benløse, Ringsted
Kl. 1511 brændte 10×10 meter mark i forbindelse med høstarbejde. Der blev hurtigt oprettet brandbælter, så branden ikke bredte sig. Kl. 1533 meddelte brandvæsenet, at ilden var under kontrol. Det antages, at høstarbejdet kombineret med det tørre vejr har startet branden.
Spirituskørsel – Ringsted
Kl. 0001 skete et færdselsuheld på Nordre Ringvej lidt syd for Klostervangen, hvor en bil kørte i nordøstgående retning med omkring 70 km/t. Bilen påkørte en lygtepæl, der blev revet op af jorden.
Den 48-årige mand fra Fjenneslev, der var fører af bilen, var påvirket af spiritus og blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt efter udtagning af en blodprøve. Manden kom ikke til skade ved uheldet.
Hærværk – Ringsted
Kl. 0115 vågnede en 93-årig kvinde på Hyldegårdsvej, hvor der netop var kastet en stor sten ind i forurettedes soveværelse. Stenen landede tæt på forurettedes seng. Hun så fire drenge løbe fra stedet. Det lykkedes ikke politiet at finde frem til drengene. Politiet hører gerne fra vidner eller andre, der har hørt om hærværket. Ring på 114.
Færdselsuheld – Ringsted
Kl. 1024 skete et færdselsuheld på Sorøvej, hvor en personbil kørte i vestlig retning ad Sorøvej. Den 66-årige mand fra København, der førte bilen, ville svinge til venstre ad Langemosevej mod syd. I forbindelse med venstresvinget blev bilen ramt af en motorcykel, der blev ført af en 28-årig mand fra Ringsted. Motorcyklisten landede ca. 30 meter væk fra uheldsstedet i en grøft.Han blev kørt til behandling på sygehus. Politiet kender ikke skadernes omfang, men han var ved bevidsthed, da han blev kørt væk fra uheldsstedet.
Narkopåvirket bilist – Vestmotorvejen, Ringsted
Kl. 2320 anholdt politiet en 25-årig mand fra Ringsted, der kørte i bil på motorvejen. Han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve. En 27-årig mand med ukendt adresse blev fundet i besiddelse af ca. 8 gram hash, hvorfor han sigtes for overtrædelse af lov om euf. stoffer.
Brand – Ringsted
Kl. 0105 blev anmeldt om brand på Haslevvej. Det viste sig, at det var en offentlig bålplads, hvor nogle unge – ifølge egen forklaring – havde set, at der var ild. De havde dernæst kigget på bålet. Brandvæsenet slukkede det hurtigt. Ingen blev sigtet for overtrædelse af brandforbuddet, da det ikke kunne bevises, hvem der havde antændt bålet.
Indbrud i perioden
Gyrstinge Bygade, Ringsted Skjoldenæsvej, Jystrup Øksebjergvej, Ringsted Tværalle, Ringsted Vibevej, Ringsted Klosteralleen, Ringsted Ringstedvej, Ringsted