Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2015-10-14 til 2015-10-20.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
Arbejdsulykke – Fjellebro, Ringsted
2015-10-14 – Kl. 1734 blev anmeldt om en arbejdsulykke på Køgevej, hvor en mand stod i bunden af et 3,5 meter dybt hul, der ikke var afskærmet, og hvor jorden begyndte at falde ned i hullet, så manden blev delvist dækket af jord. Han blev gravet fri med hænderne af en anden tilstedeværende.
Den 29-årige uheldige mand fra Sakskøbing blev fløjet til undersøgelse på Rigshospitalet. Han var uden for livsfare, men havde pådraget sig bækkenbrud.
Arbejdstilsynet er nu på sagen for at vurdere, om der foreligger overtrædelse af diverse lovgivning.
Drenge på taget – Ringsted
2015-10-16 – Kl. 2243 kravlede en 5-6 drenge op på taget ved McDonalds for at sidde at ryge. I første omgang troede anm., at der var tale om tyveri på en eller anden måde, men det var ikke tilfældet. Drengene sad på taget for at ryge. En 15-årig dreng blev kørte hjem og afleveret til sine forældre på en adresse i Ringsted.
Lov om euf. stoffer og våbenloven – Ringsted
2015-10-16 – Kl. 0900 var politiet på en adresse i Ringsted, hvor der blev fundet 10 gram hash og gaspistol med patroner, flere ulovlige knive, peberspray, strømpistol og CS-gas.
Lejlighedens beboer, en 17-årig dreng fra Ringsted blev sigtet for lov om euf. stoffer og våbenloven. Han blev løsladt ud på eftermiddagen. Sagen vil senere finde sin afslutning i retten.
Narkopåvirket bilist – Ringsted
2015-10-15 – Kl. 2350 anholdt politiet en 23-årig mand fra Ringsted, der sammen med to andre blev standset på Ahorn Alle efter en mindre jagt rundt i Ringsted bl.a. på stier m.v., idet føreren ikke ville standse, da politiet bad ham om det.
Flere patruljer involveret i standsningen, der til sidst endte med, at en patruljevogn kørte ind i den flygtende bil.
Den 23-årige blev sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand og andre overtrædelser af færdselsloven. Nogen god forklaring på, hvorfor han ikke ville standse, havde han ikke. Løsladt ud på natten.
Personpåkørsel – Ringsted
2015-10-19 – Kl. 1556 blev en person påkørt af et tog på Ringsted station. Personen afgik ved døden. Personen identificeret, og de pårørende er underrettet. Der er tale om en ulykkelig hændelse og ikke noget kriminelt.
Spirituskørsel – Ringsted
2015-10-19 – Kl. 0150 anholdt politiet en 19-årig mand fra Ringsted, der kørte i bil på Vibevej. Pgl. fik udtaget en blodprøve og løsladt efterfølgende.
Indbrud i perioden
Asgårdsvej, Benløse, Ringsted
Kildevej, Ortved, Ringsted