Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet Sep 14, 2016 til Sep 21, 2016.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-ringsted.dk
Bortvisning af uønskede – Jernbanevej
Kl. 1106 ønskede en buschauffør hjælp fra politiet til at bortvise nogle uønskede personer i bus 401A, som befandt sig på busholdepladsen ved togstationen. Politiet fik kontakt til en 17-årig ung mand fra Ringsted og en 18-årig mand fra Slagelse. Begge havde skabt sig lidt under buskørslen og slap med en formaning om god opførsel i offentlige transportmidler, hvorefter politiet uden problemer bortviste dem fra bussen.
Færdselsuheld
Kl. 1123 skete et færdselsuheld på Østre Ringvej, hvor en lastbil, der blev ført af en 43-årig mand fra Roskilde, kørte ad Østre Ringvej mod vest. En lastbil, der blev ført af en 48-årig mand fra Hellerup, kørte mod øst sin lastbil. De to biler kørte frontalt ind i hinanden, og der skete meget store skader på begge førerhuse. En passager i lastbilen, der blev ført af den 43-årige, blev slynget ud af lastbilen.
Den 43-årige afgik ved døden som følge af uheldet, og såvel passager som fører af den anden lastbil kom alvorligt til skade og blev overført til Rigshospitalet. Begge meldes dog uden for livsfare.
En bilinspektør har undersøgt uheldet, og politiet vil modtage en nærmere undersøgelse fra bilinspektøren efter denne har afsluttet sine undersøgelser.
Anholdelse
Kl. 2155 anholdt politiet en 23-årig mand fra Ringsted, der på sin adresse blev fundet i besiddelse af narkotika, regnskab m.v.
Den 23-årige blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag, hvor han blev idømt en straksdom på 1 år og 9 mdr. og sat direkte til afsoning.
Blufærdighedskrænkelse – Ahorn Alle
Kl. 1439 anmeldte moderen til en 16-årig pige, at datteren kl. ca. 1430 gik ad Ahorn Alle, da hun lagde mærke til en mørk stationcar med en 55-60-årig mand køre forbi hende flere gange. Under en af forbikørslerne løftede føreren sit underliv op og foretog onanibevægelser uden på tøjet, hvorefter han forsvandt i ukendt retning i bilen, hvis nummerplade datteren havde noteret sig. Anmelderen frygtede, at også andre kunne være blevet udsat for samme adfærd af manden i bilen. Politiet efterforsker nu sagen for at få identificeret føreren af bilen og herefter afhøre ham til sagen.
Færdselsuheld – Holbækvej, Benløse
Kl. 0752 fik politiet melding om, at der var sket et færdselsuheld i krydset mellem Holbækvej – Eventyrvej. En 37-årig kvinde fra Ballerup var i en personbil kørt ad Holbækvej mod sydøst, da hun svingede til højre ad Eventyrvej og ind over cykelstien. I samme retning som bilisten kørte en 16-årig pige fra Ringsted på en lille knallert på cykelstien. Hun kunne ikke undgå at påkøre personbilen, da den svingede, men var efter undersøgelse på skadestuen i Slagelse sluppet med diverse knubs efter uheldet. Pigens knallert skal dog undersøges nærmere af politiet for eventuelle konstruktive ændringer. Begge parter vil høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.
Færdselsuheld (part flygtet) – Østre Ringvej / Haslevvej
Kl. 0840 fik politiet melding om endnu et færdselsuheld, hvor en knallert var involveret, og hvor den ene part var stukket af fra uheldsstedet. En 17-årig pige fra Ringsted kørte på en lille knallert i rundkørslen og kunne ikke undgå at påkøre en hvid varebil, der fra rundkørsel svingede til højre ud af rundkørslen for at køre videre ad Haslevvej mod nord. Pigen nåede at bremse lidt ned, men ramte varebilen, hvis fører fortsatte kørslen uden at standse og tage del i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til. Knallerten fik mindre skader, men pigen slap fra uheldet uden personskade. Politiet forsøger nu at finde frem til varebilen og dens fører ud fra pigens oplysninger samt oplysninger fra et vidne, der har kørte bag varebilen ved rundkørslen.
Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra personer, der har bemærket uheldet, eller som kan give oplysninger om d en hvide varebil. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Færdselsuheld (part flygtet) – Nørregade
Kl. 1015 fik politiet en anmeldelse fra en leder af en cykelklub om et færdselsuheld, der var sket tirsdag d. 130916 kl. ca. 1850 i Nørregade, Ringsted. Ca. 10 drenge samt nogle ledere cyklede fra Torvet ad Nørregade i nordlig retning, da en bybus, der kørte i modsat retning, standsede for at afsætte passagerer. En bilist, der kørte bag bybussen, standsede først bag bussen, men føreren valgte herefter at overhale bussen for at fortsætte mod syd ad Nørregade. De forreste cyklister – to drenge på 11 og 12 år fra Ringsted – vurderede, at der ikke var plads til dem, så de bremsede kraftigt op og væltede. Den ene måtte tage fra med den ene hånd for at undgå sammenstød med bilen, hvis kvindelige fører standsede og skældte ud over cyklisternes kørsel. Herefter fortsatte kvinden med hjulspin fra stedet ad Nørregade og videre ad Sct. Knudsgade uden at give sig yderligere til kende over for cyklis terne. Tililende hjalp de implicerede cyklister, der slap uskadte fra hændelsen. Politiet forsøger nu at få identificeret føreren, der blev beskrevet som: kvinde, dansk, 25-30 år, slank med langt lyst hår, og som kørte i en lyseblå metallic Audi sedan-model, sænket undervogn, med alufælge og lavprofildæk.
Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra personer, der bemærkede uheldet, eller som kan give oplysninger om kvinden og hendes bil. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Indbrud i perioden
Ørslevvestervej, Ørslev
U. Skoven, Ringsted
Nørregade, Ringsted
Sjællandsgade, Ringsted