Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2024/04/15 til 2024/04/23.
Bilist uden kørekort fik taget bilen – Ringstedvej, Ringsted
Kl. 15.48 beslaglagde politiet bilen fra en 30-årig mand fra Lejre, som af politiet var blevet set køre på Ringstedvej i Ringsted, selvom han ikke havde gyldigt kørekort. Da det var 5.gang han blev sigtet for kørsel uden førerret, kunne bilen beslaglægges med henblik på konfiskation. Retten vil senere tage stilling til, om bilen endeligt kan konfiskeres.
Brand i lade – Haraldstedvej, Valsømagle, Ringsted
Kl. 15.23 kom et alarmopkald om brand i en traktor i lade på Haraldstedvej. Der kom kraftig røg fra laden, og ilden gik igennem taget på laden over traktoren. Brandvæsnet fik slukket ilden, som formentlig var startet i traktorens elektronik. Der skete kun begrænset skade på laden, og ingen personer kom noget til. Politiet optog rapport i sagen.
Brand i pillefyr – Allindemaglevej, Ringsted
kl.08.56 kørte politi og brandvæsen til et overtændt pillefyr på en ejendom i Allindemagle, hvor det røg kraftigt. Ilden spredte sig til fyrrummet, som var brandsikret, så der var ingen risiko for yderligere spredning. Brandvæsnet fik styr på ilden, og der skete ingen skade på ejendommen, men kun sodskade. Ingen personer kom noget til, og der var intet mistænkeligt ved brandens opståen.
Butikstyv vendte tilbage til butik – Klosterparks Alle, Ringsted
Kl. 15.54 anmeldte personalet i en tøjbutik, at de havde tilbageholdt en kvinde. Årsagen var, at samme kvinde lørdag kl. 16.23 havde begået butikstyveri i forretningen, hvilket personalet havde opdaget ved hjælp af butikkens videoovervågning. Ved butikstyveriet havde kvinden sammen med en ukendt mand stjålet mærkevaretøj til en værdi af 6264 kr. Politiet kom frem til stedet og anholdt kvinden, der er 31 år og fra Rumænien, og sigtede hende for butikstyveri. Hun blev taget med på politistationen, hvor hun fik taget fingeraftryk og foto efter udlændingeloven. Kvinden vil blive fremstillet i grundlovsforhør mandag med begæring om varetægtsfængsling.
Motorcykel endte i grøft – Allindemaglevej, Ringsted
Kl.10.58 mistede en motorcyklist herredømmet og kørte ud i en grøft. Den 27-årig mand fra København slap uden at komme til skade, men blev tilset i ambulance. Motorcyklen havnede på en mark og fik mindre skader, men måtte transporteres væk. Politiet registrerede uheldet.
Overtrædelse af færdselsloven – Slimmingevej, Ringsted, Køge
Kl. 16.15 blev en 16-årig dreng sigtet for overtrædelse af færdselsloven, da han kom kørende på en knallert, som kørte betydelig hurtigere end de tilladte 30 km/t. Der nedlægges påstand om betinget førerret til lille knallert. Drengen kan forvente at høre mere fra politiet på et senere tidspunkt.
Påvirket bilist – Jystrup Bygade, Jystrup, Ringsted
Kl. 20.43 blev en 55-årig mand sigtet for spirituskørsel, da han kom kørende ad Jystrup Bygade i vestlig retning. Den sigtede mand fik inddraget førerretten administrativt på grund af promillens størrelse. Manden fik udtaget en blodprøve til sagen, som afgøres på et senere tidspunkt.
Indbrud i Perioden
Dagmarsgade, Ringsted