Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2024/05/02 til 2024/05/14.
3 ulovlige knallerter beslaglagt Næstvedvej, Ringsted
Kl. 07.55 blev to unge mænd på 16 og 17 år fra lokalområdet sigtet for overtrædelse af færdselsloven, da de kom kørende på hver deres lille knallert, som kørte betydeligt hurtigere end de tilladte 30 km/t. Begge knallerter blev beslaglagt med henblik på udmåling og senere genudlevering.
Kl. 08.00 blev endnu en knallertfører – denne gang en 19-årig mand fra Glumsø – sigtet for overtrædelse af færdselsloven for kørsel på en knallert, som kunne køre betydeligt stærkere end de tilladte 30 km/t. Også denne mand fik beslaglagt sin knallert med henblik på udmåling og senere genudlevering.
I alle tre sager nedlægges der påstand om betinget førerrets frakendelse til lille knallert. Sagerne afgøres på et senere tidspunkt.
Brand på grund af gnist fra ukrudtsbrænder – Balstrupvej, Ringsted
Kl. 16.32 kørte politi og brandvæsen til røgudvikling i et ventilationsanlæg. En beboer havde brugt ukrudtsbrænder ved middagstid, men efterslukket med vand. Vinden var blæst mod udsugningen til et kælderrum, hvor en gnist formentlig havde fået fat i isoleringen. Ilden blev slukket før der skete skade på ejendommen, og ingen kom noget til.
Drenge stak af på el-løbehjul – Ahorn Allé, Ringsted
Kl. 10.01 så en patrulje to drenge, der kørte på et el-løbehjul uden hjelm, så det blå blink blev tændt for at standse drengene. Det fik dog ikke drengene til at køre ud over en mark, for at komme væk fra patruljen, og de stoppede ikke til trods for at betjentene råbte dem an. El-løbehjulet måtte dog give op, da det ikke kunne køre på marken, og de to drenge blev indhentet af en hurtig betjent. De to lokale teenagedrenge viste sig at brødre, og den ældste blev sigtet for at køre uden hjelm og have en passager med. Den yngste bror var under den kriminelle lavalder, og kunne ikke sigtes for noget. De blev kørt hjem til forældrene, og der vil senere blive tilsendt en bøde.
Lov om arbejdsmiljø – Brogade, Ringsted
Kl. 08.28 modtog politiet en anmeldelse om, at en 28-årig mand fra Ringsted var kommet lettere til skade, da han var blevet fastklemt under en minigraver i forbindelse med kloakeringsarbejde på stedet. Den 28-årige kom fri med hjælp fra en kollega. Han blev bragt til hospitalet med henblik på nærmere undersøgelser. Arbejdstilsynet underrettet.
Røveri mod kiosk – Jernbanevej, Ringsted
Kl. 20.59 fik politiet anmeldelse om, at kiosken på Ringsted Station kort forinden var blevet udsat for et røveri. To mænd kom ind i butikken og truede medarbejderen med en tang til at udlevere kassebeholdningen.
De to mænd beskrives som:
A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: talte også andet sprog end dansk, Talte: Dansk, Iført: sort hætte, sort halsedisse, Stone Island jakke med mrk. på venstre arm, mørke bukser mørke sko., Medbragte: Papegøjetang
B: Mand, Mellemøstlig af udseende, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: talte også andet sprog end dansk, Talte: Dansk, Iført: sort hætte, sort halsedisse, North Face jakke med mrk. på ryg højre side sorte bukser hvide sko.
De to gerningsmænd flygtede fra stedet til fods i retning mod togene. Politiet kørte hurtigt frem til stedet og søgte efter mændene, men fandt dem kke. Der blev søgt spor fra kiosken og afhørt vidner, og overvågningen fra stationen skal nu gennemgås.
Borgere som har set de beskrevne mænd før eller efter røveriet på Ringsted Station omkring kl. 20.55 bedes ringe til politiet med oplysninger i sagen på tlf. 114.
Ti biler kørte sammen – Vestmotorvejen, Ringsted
Kl. 16.25 skete først et uheld mellem tre biler, på grund af opbremsninger i tæt trafik på Vestmotorvejen mod øst ved afkørsel 36, Ringsted. Det skabte kø på strækningen og få minutter senere skete endnu et harmonikauheld, denne gang med otte biler involveret.
Ingen personer kom til skade ved uheldene, men det skabte massiv kø på strækningen indtil de mange biler var flyttet ind i nødsporet. Der blev opsat skiltevogn og trafikken ledt af motorvejen, og lige før kl. 18.00 var motorvejen igen fri.
Vold mod togkontrollør – Jernbanevej, Ringsted
Kl. 21.00 blev politiet tilkaldt til Ringsted Station, hvor en togkontrollør var blevet udsat for vold i form af slag i ansigtet og spyt på tøjet.
En kvinden og en mand sad på første klasse, men havde ingen billet. Derfor bad kontrolløren dem begge forlade kupéen, og udfylde en afgift hver. De to var ikke særlig samarbejdsvillig og der opstod en konflikt, hvorunder den 20-årige kvinde fra København slog og spyttede på kontrolløren, så han kom lettere til skade.
Hun blev anholdt i toget og sigtet for vold. I forbindelse med visitation blev hun fundet i besiddelse af en kniv med en bladlængde på 16 cm, som blev beslaglagt. Kvinden blev taget med på stationen til afhøring, men løsladt senere på aftenen. Hun kan forvente at få sin sag afgjort senere.
Indbrud i Perioden
Nørregade, Ringsted – to steder