Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2024/07/22 til 2024/07/30.

Brand i etageejendom – Kildemarken, Ringsted

Kl. 22.11 kørte politi og brandvæsen til brand et to-plans boligområde i Kildemarken i Ringsted. Det brændte kraftigt, så flere boliger måtte evakueres. Ingen kom noget til ved branden, men enkelte beboere blev tjekket for røgforgiftning. Ilden spredte sig til taget, så fire lejemål fik kraftige skader. De øvrige beboere kunne komme retur til deres lejligheder, da ilden var slukket og der var luftet ud. Politiet undersøger nu, om uforsigtighed i forbindelse med udskiftning af en gasbeholder kan være årsag til, at branden opstod.

Fredag

Bedrageri – Ringsted

Kl 17.42 fik politiet anmeldelse om, at en 78-årig kvinde fra Ringsted var blevet ringet op af en mand, der oplyste, at han var sikkerhedschef i Danske Bank. Han kunne tilsyneladende se, at der netop var overført 9000 kroner fra kvindens konto til en person i Spanien og fik på den baggrund overtalt kvinden til at udlevere sit dankort til en person, der kort efter mødte op på adressen.
Han beskrives som 25-35 år, 180-190 cm høj og spinkel af kropsbygning. Han var lys i huden og med kort brunt hår og udstående ører. Han var iført mørkeblå blazer og cowboybukser. Der blev kort efter hævet 6000 kroner på kvindens dankort.

Fuld udlænding på motorvejen – Vestmotorvejen, Ringsted

Kl. 07.30 blev en udenlandsk mand tilbageholdt af forbipasserende bilister, da han gik rundt på motorvejen og lagde sig på kørebanen. Politiet blev tilkaldt og kørte til stedet, hvor det viste sig at manden spirituspåvirket. Patruljen kunne ikke kommunikere med ham, eller få afklaret, hvem han var, så han blev taget med på stationen, hvor hans identitet blev fastlagt til at være en 63-årige mand fra Ukraine. Han blev afruset i detentionen og senere afhørt med tolk. Den 63-årige er fortsat anholdt jf. udlændingeloven mens politiet undersøger, om han har sine papirer i orden for at opholde sig i Danmark.

Færdselsuheld – Skælskørvej, Fjenneslev, Ringsted

Kl 02.05 skete der et solouheld, da en 25-årig mand fra Ringsted kom kørende. Et rådyr sprang pludseligt ud foran ham og da han ville undvige, endte han i stedet med at køre ind i en have. Manden slap uskadt fra uheldet, men da politiet kom frem, kunne de med en alkoholtest konstatere, at manden havde drukket mere end det tilladte. Han blev derfor også sigtet for spirituskørsel og medtaget til udtagning af blodprøve.

Gaffeltrucktyve anholdt efter indbrud – Bragesvej, Ringsted

Kl. 20.07 gik en alarm ved et værksted på Bragesvej i Ringsted. Politiet kørte til stedet, hvor en varebil med trailer var set køre fra stedet med en gaffeltruck. Med gode oplysninger fra vidner lykkedes det politiet at stoppe gerningskøretøjet ikke langt derfra. To mænd, en 49-årig fra Lolland og en 37-årig fra Stevns, blev anholdt og sigtet indbud og tyveriet af den værdifulde gaffeltruck.

Den 49-årige mand var fører af varebilen, som de blev stoppet i. Han viste sig ovenikøbet at være narkopåvirket og køre uden gyldigt kørekort. Under en visitation blev han fundet i besiddelse af 0,43 gram kokain. Varebilen var desuden ikke registeret eller forsikret, og der sad nummerplader fra et andet køretøj påsat den. Han fik udtaget en blodprøve, før han blev taget med på stationen til afhøring. De to mænd blev senere løsladt, men kan forvente et retsligt efterspil.

Lørdag

Påvirket bilist – Roskildevej, Benløse, Ringsted

Kl 02.19 natten til søndag standsede politiet en personbil ført af en 19-årig ung mand fra Ringsted, da der var mistanke om, at han var påvirket af stoffer. Det erkendte manden da også, og han blev taget med til udtagning af blodprøve.

Vold ved vejvrede – Sct. Hansgade, Ringsted

kl. 17.22 blev en patrulje sendt til Ringsted By, hvor to bilister havde haft en kontrovers i trafikken, som udviklede sig voldeligt. En 20-årig mand fra Køge Kommune blev senere anholdt og sigtet for vold mod en 38-årig mand fra Ringsted Kommune

Optakten til episoden skete på Nørregade, hvor den 38-årige kom kørende netop som den 20-årige steg ud af sin bil. Den 38-årige var tæt på at ramme den 20-åriges dør og dyttede. Herefter kørte begge bilister videre, men de mødtes på Sct. Hansgade, hvor den 20-årige blev set slå den 38-årige, mens han sad inde bilen. Den 38-årige anmeldte sagen til politiet.

Den 20-årige blev lokaliseret ved en tankstation i Greve, hvor han blev anholdt kl. 18.15 og taget med på stationen til afhøring. Han blev senere løsladt, men vil høre mere fra politiet senere.

Indbrud i Perioden

Nørretorv, Ringsted – Forsøg
Industrivej, Ringsted
Ærtekildevej, Ringsted