Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2024/09/16 til 2024/09/24.
Kørte uden kørekort – Fredensvej, Benløse, Ringsted
Kl 11.16 standsede politiet en personbil og det viste sig, at den 37-årige mand, der var fører af bilen, ikke havde noget kørekort, da det var blevet frakendt.
Brand i lejlighed – Bataljonen, Ringsted
Kl 14.41 kommer der melding om røg fra lejlighed. Det lykkes brandvæsnet at komme ind gennem en rude og få reddet en hund ud. Der er ingen personer i lejligheden. Det viste sig, at der var tale om røgudvikling fra mad, der var efterladt på komfuret.
Færdselsuheld – Haslevvej, Ringsted
Kl 16.09 kom en 50-årig kvinde fra Ringsted kørende mod sydøst, da hun ramte en 64-årig kvinde fra Ringsted, der gik på fortovet. Kvinden var tilsyneladende faldet i søvn bag rattet, mens hun kørte. Den påkørte kvinde blev alvorligt kvæstet ved påkørslen og efterfølgende kørt til operation på sygehuset.
Narkokørsel – Køgevej, Ringsted
kl. 20.31 kørte en 20-årig mand fra Frederiksberg på Køgevej, hvor han blev stoppet i et rutinetjek. Han havde aldrig taget kørekort og var påvirket af hash, så han blev anholdt for at få udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.
Påvirket bilist – Hesteskoen, Ringsted
Kl 18.14 standsede politiet en personbil ført af en 43-årig mand fra Sorø. Der var mistanke om, at han var påvirket af alkohol, hvilket han erkendte. Desuden slog en narkometertest også ud på kokain.
Påvirket bilist – Nørregade, Ringsted
Kl 16.20 standsede en patrulje en personbil ført af en 36-årig lokal mand, da der var mistanke om, at han var påvirket af stoffer. I bilen blev der da også fundet et mindre portion hash. Han blev medtaget til udtagning af blodprøve som skal afgøre, om han kørte i påvirket tilstand.
Spiritusuheld på motorcykel- Huginsvej, Ringsted
Kl. 17.11 væltede en motorcyklist under igangsætning på en parkeringsplads foran en forretning på Huginsvej. Han mistede herredømmet over motorcyklen, som væltede om på højre side. Motorcyklisten, en 48-årig mand fra Ringsted, var uskadt, men han var påvirket af spiritus. En patrulje kørte til stedet, hvor alkometertesten viste over det tilladte, så han blev anholdt for at få udtaget en blodprøve. Politiet optog rapport om uheldet og afventer nu promilleerklæringen.