Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2025/05/09 til 2025/05/19.

Bedrageri – Sct Hans Gade, Ringsted

Kl 11.57 blev det anmeldt at der var havde været et tilfælde af bedrageri i en forretning, hvor en kunde havde henvendt sig for at få omvekslet nogle eurosedler til danske penge. Personalet havde tjekket at eurosedlerne ikke var falske og havde derefter givet dem tilbage til kunden, mens de talte danske penge op. Men da selve omvekslingen så skulle finde sted, havde den ukendte kunde byttet de rigtige eurosedler ud med nogle falske og var så løbet fra stedet med de danske penge.

Brand i landejendom – Jordemodervej, Kværkeby, Ringsted

Kl. 11.48 modtog politiet en anmeldelse om, at der var ild i en landejendom. Politi og brandvæsen kom frem til stedet, og det blev undersøgt, at der ikke var personer til stede inde i ejendommen. To udelænger udbrændte i forbindelse med branden. Det er uvist, hvordan branden opstod, og politiets brandefterforskere skal nu undersøge ejendommen nærmere for at forsøge at fastslå, hvordan branden kunne opstå.

Lastbiler parkeret til ulempe, Ringsted

Færdselspolitiet var onsdag forbi Tinvej i Ringsted, hvor der har været gentagne problemer med lastbiler, der parkerede ulovligt og tog ophold i længere tid end tilladt. Der blev i alt uddelt fem p-afgifter – fire til danske lastbiler og en enkelt til en udenlandsk. Da der er tale om tunge køretøjer er afgiften på 2040 kroner per lastbil.

OPFØLGNING

Vold – Ringsted

Kl 14.57 blev det anmeldt, at en 53-årig mand fra Ringsted havde fået et slag i ansigtet af en kammerat, som han havde siddet og drukket en øl med i Klosterlunden, da der var opstået en uoverensstemmelse mellem dem. Politiet tog kontakt til en 55-årig mand på hans bopæl i Ringsted og sigtede ham for volden.

Indbrud i Perioden

Jernbanevej, Ringsted