Det er ren hygge, koncentration og afslapning at dekorere porcelæn. Få vejledning i, hvordan man forvandler en hvid kop eller tallerken til et stykke unika lige til at tage med hjem.
Bliv inspireret af det traditionelle musselmalet mønster eller tegn frit efter fantasien. Der er uendelige muligheder. Tag det dekorerede porcelæn med hjem. Værkstedet er åbent den 19. oktober. Se tider på vestmuseum.dk.
Det er for børn ifølge med en voksen.
Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk. Resterende billetter er til salg i døren.