Kærhave Skov er reservat for skovnisser. Kom ud og hent dit juletræ og mød dem!
Danmarks eneste forsker der arbejder videnskabeligt med skovnisser, Pernille Stockfleth, fremlægger ny viden på aftenvandringerne i Kærehave skov. Kærehave skov er det eneste sted i Danmark, ja faktisk hele verden, hvor er fortsat findes vildt levende skovnisser. Alle andre steder er de flyttet til byen, huse og supermarkeder. Kærehave er altså reservat for skovnisser.
Video med Pernille (https://youtu.be/60Dkb5bO9kU)
På aftentur lørdag den 17. december åbner Pernille døren til en verden, som selv mange voksne ikke kender. De små skovnisser kan blive 300 år gamle og der bor 273 i Kærehave skov. Snart er der 274 da en er gravid og efter 3 års graviditet snart vi føde, måske det bliver en julenisse. På turene hører man om Gurli, der mistede sin nissehue, sportsnissen der allerede har stillet skiene frem og vejrnissen, som de andre nisser bruger i stedet for DMI. Pernille er professionel
Story Teller og hun skaber magi og stemning som sent glemmes.
Du kan finde et flot træ på vores plads ved bålhytten eller selv fælde et. Med julebelysning ved bålhytten er der endnu mere julestemning og, som altid, serverer vi lørdag og søndag i alle weekender gløgg og æbleskiver for vore kunder i bålhytten.
Historiefortæller Pernille ved juletræshytten
Lørdag den 17. december kl. 13-16
Fortællinger for børn og voksne. Pernille Stockfleth er fortæller med stort F – passioneret, rigt facetteret og meget erfaren. Glæd jer til at opleve fantastisk julestemning i bålhytten. Bagefter er der skovvandringer med Pernille.
Juleskovtur i flagremuslygtens skær
Lørdag den 17. december kl. 16, 17, 18 og 19.
Juleskovtur i flagermuslygtens skær med historiefortæller Pernille Stockfleth. Det er en helt særlig oplevelse, hvor Pernille fører jer ind i en helt anden verden med skovens nisser og hvad der ellers hører til julen og skoven.
Tilmelding til soren@paludan.com pris pr person 50 kr.
Julens fortællinger ved Rie
Søndag d. 18. dec.
Julefortællinger ved Rie Mundbjerg. Lyt til julens klassiske fortællinger, når Rie læser højt i bålhytten, hvor vi har tændt op og der er gløgg og æbleskiver.
Kl. 13 – Julehistorie for børn
Kl. 14 – Grantræet af H.C. Andersen
Kl. 15 – Julehistorie for børn
Aftenåbent
Lørdag den 17. december kl. 17-19
Netop aften rummer en helt særlig stemning og juletræspladsen er julehyggeligt oplyst og der er åbent ildsted i bålhytten.
Hestevognsture
Lørdag/søndag 10. & 11. dec. Kl 10-15
Lørdag/søndag 17. & 18. dec. Kl 10-15
I den sidste weekend før jul kan man hente juletræet med Hestevogn og køre en rundtur i skoven, hvor man sættes af i den østlige juletræsplantage og kan fælde sit eget juletræ.
Voksne 20 kr., børn 10 kr., spædbørn gratis.
Pas på juletræet. Behandl det som en blomst
Det er mildt. Supermarkederne har haft juletræer til salg i 8 dage. Disse træer er skovet de første dage i november, med temperaturer på 10-15 grader. Det er ikke opskriften på det gode træ.
I Kærehave skov er træerne altid frisk skovede. Vi skover løbende så alle kunder uanset om man køber i starten af sæsonen eller slutningen er træet ny skovet. Over 50 % af træerne sælges de sidste 10 dage før juleaften.
Behandl træet med omtanke, tag nettet af når du kommer hjem, og sæt træet et køligt sted inden det skal ind i stuen. Sæt det gerne i en spand vand. Og i stuen skal det ikke placeres tæt ved varme-elementer som radiator og brændeovn. Allerbedst er at sætte træet i en fod med vand, og husk her at det er som med blomsterne skal træet ku suge vand kræver det et friskt snit. Behandlet korrekt og med vand vil juletræet stråle med friske grønne nåle hele julen.
Skovejer Søren Paludan har selv gjort det de sidste 10 år og kunne ikke drømme om en juletræsfod uden vand. I Kærehave kan man købe Easyfix systemet. Her borer vi et hul i bunden af træet, der passer til foden, der også er skål og træet kommer til at stå 100%. Juletræsfoden koster for træer under 150 cm 100 kr., 150-250 cm 200 kr., og over 250 cm 350 kr.
Lidt om de juletræer I kan købe i Kærehave
I år kan vi tilbyde flotte nobilis juletræer, de er friskt skovede fra Søren Paludans plantage i Jylland. Ellers har vi som altid Nordmannsgran og rødgran. Begge dyrker vi selv i Kærehave skov og derfor er der også mulighed for selv at fælde disse træer.
/Nyhedsbrev Kærhave Skov