Ringsted Festival har i 10 år sat sit præg på sommeren i Ringsted, og i år skal ikke være en undtagelse. Festivalen holdes den 30. juli – 1. august 2015 i lysanlægget.
Det er 11. gang festivalen skal afholdes, og der er nogle store navne på plakaten i år. Du kan bl.a. opleve Christopher, Infernal, Kim Larsen, Carpark North, Dizzy Miss Lizzy, Kongsted, Kato, TopGunn og Dúné.
Ringsted Festival er en festival for alle, både børn, unge og voksne. Der er sørget for et varieret musikprogram, så enhver smag bliver tilfredsstillet. Rundt omkring på pladsen er der boder, hvor man kan købe mad, slik, alkohol og souvenirs.
En voksenbillet koster 795 kr. for alle tre dage. Børn under 7 år er gratis ifølge med en betalende voksen. Børn mellem 7-12 år slipper med 245 kr. Er man fyldt 13 år, skal man købe en voksenbillet.
Der er kan også købes enkeltbilletter til de forskellige dage samt V.I.P. billetter. Der er mulighed for camping.
Få mere information på festivalens hjemmeside: www.ringstedfestival.dk.
/Stine Amanda