Det bliver en livlig aften, når Ringsted Natten 2024 løber af stablen fredag den 30. august fra 17-22. Traditionen tro, vil der være fyrværkeri kl. 21.45.

Byens butikker og restauranter vil som altid være fyldt med fantastiske tilbud, aktiviteter og oplevelser for både lokale og besøgende. Der vil også være det populære Street Food på Torvet.

De mange spændende foreninger i Ringsted Kommune vil præsentere deres formål og vise deres færdigheder. Der vil også være mulighed for at møde byens politiske partier og nyde musikalske indslag i gaderne.

I år vil den internationale gadeteaterfestival give endnu mere liv til arrangementet med spektakulære optrædener og unikke teaterforestillinger. Forvent en aften fyldt med farver, kreativitet og overraskelser.

Ringsted Natten er en aften for hele familien, hvor fællesskabet og byens mangfoldighed fejres. 

Se mere her:

Ringstednatten 2024 – Ringsted city

Foto: ABW