Ringsted Jazzklub præsenterer med stor fornøjelse Second Line Jazzband, der betragtes som et Skandinaviens bedste, traditionelle jazzorkestre. Det sker den 27. november 2015 kl. 20.30-23.30 i Ringsted Kulturhus.
Second Line Jazzband startede i 1989 og kommer fra Göteborg. Selvom orkesteret har 26 år på bagen, er de stadig et ungdommeligt band, der udviser stor respekt for New Orleans musikken. Bandet formår altid at komme ud over scenekanten. De mener selv, at det er vigtigt når man spiller jazz, at man ikke bare spiller hver sin solo efter tur, men at blæserne improviserer samtidigt, inden for den ramme, der nu hører til hvert instrument.
Besætningen i Second Line Jazzband består af: Niklas Carlsson på trombone og vokal, Jesper Albrektsson på trompet og vokal, Olof Skoog på saxofon og vokal, Anders Wasén på banjo, Per Bach på bas og Johan Horner på trommer.
Inden koncerten er der mulighed for spisning fra kl. 19.00. En madbillet koster 100 kr.
En koncertbillet koster 120 kr. for gæster og 75 kr. for medlemmer af Ringsted Jazzklub.
Billetter kan købes på forhånd hos Skjold Burne Vinhandel, senest den 25. november. Koncertbilletter sælges også i døren.
/Stine Amanda