I efteråret er det oplagt at sikre sine tagrender.

Hvert år modtager et almindeligt tag på et enfamiliehus omkring 100 tons nedbør, som gennem tagrenderne skal ledes ned i afløbssystemet. Især her i efteråret skal husets tagrender for alvor stå deres prøve.

Men ikke alle tagrender på danskernes huse kan klare de stigende mængder nedbør, som falder i disse år. Mange er gamle og utætte, eller de er for små. En utæt tagrende eller nedløbsrør kan forårsage stor skade på træværk og mure i form af fugt- og svampeangreb. Det kan betyde store økonomiske konsekvenser for husejerne.

2 - Svamp_i_hus_tagrende_

” I dag oplever mange husejere, at flere og flere forsikringsselskaber skærper kravene til at klimasikre boligen. Det betyder bl.a., at husejerne skal sørge for, at tagrender og afløb er vedligeholdt, hvis eventuelle vandskader på huset skal dækkes. Efteråret er derfor et oplagt tidspunkt at få ”tagrende-sikret” sit hus” siger produktingeniør Niels Ambæk fra tagrendeproducenten Plastmo.

Vælg den rigtige størrelse
Hos Plastmo er man klar til forandringerne i vores klima. Virksomhedens tagrender er nemlig baseret på beregninger, som tager højde for de stigende mængder af nedbør, der forventes at falde helt frem til 2030.

En del af løsningen er at vælge den rigtige størrelse tagrende. Hos Plastmo er det muligt at få tre forskellige størrelser, som passer til den bygning, man ønsker at lede vandet væk fra. En størrelse 10 tagrende kan monteres på mindre bygninger, som fx fritidshuse. Srørrelse 11 anvendes til traditionelle hustyper, og størrelse 12 monteres på større parcelhuse, bygninger som udlejningsejendomme og lager- industrilokaler.

Tagrendeberegner
TAGRENDE UDSKIFT

Når man skal vælge sin nye tagrende, får man det hurtige overblik på hjemmesiden www.plastmo.dk, hvor man finder en tagrendeberegner med vejledning til valg af materialer, så de passer til det klima, huset ligger i. Beregneren tager desuden højde for fremtidens stigende nedbør og hjælper dermed, når man kan vælge den rigtige tagrendestørrelse til sit hus, carport, skur m.m.

Det er også med beregneren man får en komplet liste over de materialer, man skal bruge til husets nye tagrender – lige til at tage med hen i byggemarkedet.

Flere oplysninger fås hos marketingkoordinator Mia Krogh, Plastmo A/S på telefon 51188159 / e-mail mkr@plastmo.dk

Plastmo A/S er markedsleder i Danmark inden for tagrender og lette tagløsninger. Selskabet er en del af Plastmo Nordic divisionen, der opererer i Danmark, Norge, Sverige og Finland og har en omsætning på 250 mio. kr. om året og 85 medarbejdere. Plastmo A/S blev stiftet i 1958. Virksomheden har hovedkontor og produktion i Ringsted og ejes af den internationale koncern ACO, som omsætter for 5 mia. kr. om året og er verdensledende inden for linjeafvanding.