I hele juli og i begyndelsen af august sker der sommermæssige ændringer i gudstjenestetidspunkterne for kirkerne i Ringsted Sogn, Sct. Bendts Kirke og Klostermarkskirken.
Hver søndag er kirkerne åbne for alle, der vil til gudstjeneste, men kirkegængerne opfordres til at holde øje med kalenderen på Ringsted Sogns kirkeside i Lokalbladet samt på sognets hjemmeside ringstedsogn.dk; for her kan man se, hvornår gudstjenesten er lagt i lige den af kirkerne, man har lyst til at gå i.
I kirkerne i Ringsted gælder det i sommerferietiden fra den 1. juli til og med den 7. august, at den ene af søndagens gudstjenester er lagt tidligt på dagen, allerede kl. 9.00. Den anden gudstjeneste ligger på det normale tidspunkt, nemlig kl. 10.30. Man skal blot huske at være opmærksom på, at den tidlige gudstjeneste er lagt på skift mellem kirkerne på de enkelte søndage.
“Kl. 9.00-gudstjenesten er lidt kortere end kl. 10.30-gudstjenesten, men salmerne og prædikenen er de samme. Det er præsten og organisten også,” fortæller sognepræst Otto Lundgaard. “Men tjek sognets kirkeside eller vores hjemmeside FØR søndagen, hvis du ikke vil blive mødt af en kirke, der er lukket for kirkegængere.”
–
Søndag den 10. juli kl. 9.00, gudstjeneste i Klostermarkskirken ved Hanne Vesth
Søndag den 10. juli kl. 10.30, gudstjeneste i Sct. Bendts Kirke ved Hanne Vesth
Søndag den 17. juli kl. 9.00, gudstjeneste i Sct. Bendts Kirke ved Otto Lundgaard
Søndag den 17. juli kl. 10.30, gudstjeneste i Klostermarkskirken ved Otto Lundgaard
Søndag den 24. juli kl. 9.00, gudstjeneste i Klostermarkskirken ved Hanne Vesth
Søndag den 24. juli kl. 10.30, gudstjeneste i Sct. Bendts Kirke ved Hanne Vesth
Søndag den 31. juli kl. 9.00, gudstjeneste i Sct. Bendts Kirke ved Karina Lynge Christiansen
Søndag den 31. juli kl. 10.30, gudstjeneste i Klostermarkskirken ved Karina Lynge Christiansen
Søndag den 7. august kl. 9.00, gudstjeneste i Klostermarkskirken ved Janne Meibom
Søndag den 7. august kl. 10.30, gudstjeneste i Sct. Bendts Kirke ved Janne Meibom