I den flotte natur midt på Sjælland finder man Skjoldenæsholm Herregård, der i 1971 blev omdannet fra privat bolig til hotel og konferencecenter. Skjoldenæsholms historie går næsten 400 år tilbage og ejes og drives i dag af 8. generation af familien Bruun de Neergaard.
I 1794 købte Anna Marie Bruun de Neergaard godset af Anna Joachimina Ahlefeldt. Men stedet kan spore sin historie tilbage til 1348, hvor der stod en anselig borg under Valdemar Atterdag ved Valsølille sø. Under Frederik II i 1567 blev borgen revet ned og byggematerialerne genbrugt til opførelsen af blandt andet Frederiksborg Slot i Hillerød.
Herregården tilbyder plads til 72 overnattende gæster, og i “Vægterhuset” kan man tilbringe en hel privat ferie med al den luksus og forkælelse hotellet tilbyder. Til møder og konferencer har de i alt fire konferencelokaler, fire grupperum og mange hyggelige opholdsstuer.
På deres hjemmeside kan du læse mere om herregårdens historie.
Dit Ringsted var på besøg og fik nydt en velsmagende kaffe i de pragtfulde omgivelser.