Skoletennis er et tiltag sponsoreret af Køgevejens fysioterapi, som ønsker at sætte mere fokus på motion i skolen.

Alle elever fra 0-9. klasse på Ringsted Privatskole har været til tennistræning seks gange af 1,5 times varighed. Mange af eleverne er blevet rigtig dygtige og har fået en interesse for spillet. Udover de planlagte træninger i skoletiden, har eleverne benyttet sig flittigt af tilbuddet om søndagstræning. Flere elever har tilmeldt sig sommerskolen og meldt sig ind i tennisklubben.

Ringsted Tennisklub og eleverne fra Ringsted Privatskole takker Køgevejens fysioterapi for denne mulighed.

Idag blev den sidste træning gennemført, og Dit Ringsted var forbi med kameraet. Desværre måtte træningen rykkes indendøre grundet regn og torden, men børnene hyggede sig alligevel og fik prøvet den nye leg “tennis-volley”.

2016-11-08 11.28.24  2016-11-08 11.35.44 2016-11-08 11.41.57 2016-11-08 11.34.37 2016-11-08 11.37.25 2016-11-08 11.28.38

/Stine Amanda