Onsdag 23. september kl. 19.30, Den Gamle Skole i Benløse.
Under overskriften “Hjertebånd – at leve med sine døde” vil Lise Trap fortælle om den sorg det er at miste. Hun tager udganspunkt i egne og andres erfaringer samt tager afsæt i sine to bøger: “Sorg. Den dybeste ære glæden kan få” og senest bogen “Hjertebånd – at leve med sine døde”.
Hun kommer ind på hvad vi i dag ved om hvordan mennesker lever med store sorger, hvorfor sorg ikke nødvendigvis skal overstås og hvordan omgivelserne kan støtte den langsomme og svære proces, det kan være at nå frem til at leve et godt liv med mange glæder, samtidig med at man lever med den dybeste sorg.
Alle er velkomne.
Arrangør: Benløse Menighedsråd