Kom og lær at spille Go, Shogi eller Othello på Ringsted Bibliotek lørdag d. 22. oktober mellem kl. 11:00-14:00.
Go, Shogi og Othello er klassiske, japanske strategispil, der ikke er så kendte i Danmark, men som alle kender i Japan. Med hjælp fra instruktører fra Ringsted Go Klub, Dansk Shogi Forbund og Dansk Othello Forbund, kan du lære de tre spil, der byder på mange strategiske og taktiske muligheder.
Det kræver ingen forudsætninger at være med, andet end lysten til at spille.
Desuden vil der være instruktion i Nefatavl, vikingernes yndlingsspil, som også blev spillet af deres samiske naboer der kaldte det Tablut. I dag er spillet blevet populært igen som onlinespil.
Arrangementet er gratis og der er ingen tilmelding – du møder bare op.
Lær at spille brætspil på Spilkarrusellen
I Spilkarrusellen på LILILIB.dk og Youtube kan du finde små film, der viser dig hvordan du kommer godt i gang med at spille de mest populære brætspil.