Ringsted Kommune oplyser i pressemeddelelse, at Sporvognen Valdemar søger en mekaniker.
Ringsted har sin helt egen sporvogn Valdemar der kører hver lørdag året rundt, og binder byen sammen. Derudover har man kunne opleve Sporvognen køre i Vinterferien, Ringsted Børnefestival og Ringsted Festival.
Sporvognen Valdemar har 12 frivillige vognstyrere, der fragter en masse glade gæster rundt. Alle disse ture slider på den kære sporvogn og derfor søger Eventsekretariatet for Sommer- og Jul i Ringsted en frivillig mekaniker der løbende kan vedligeholde sporvognen Valdemar.
Du får ingen løn – men der vil naturligvis være en række fordele ved at være medlem af Ringsted Vognstyrer Laug.
Du kan kontakte Christian Molsing på mail: chms@ringsted.dk
Takket være lokale virksomheders sponsorater, kan sporvognen Valdemar køre hele året rundt til glæde for byen.