Der var travlhed ved valgstederne i går, hvor borgerne i Ringsted skulle bestemme, hvem der skulle sidde ved roret de næste fire år.  

Efter en spændende valgaften ser valget ud til at være faldet ud til Henrik Hvidestens fordel – det forventes, at han fortsætter som borgmester i endnu fire år.

Henrik Hvidesten (V) oplyste således følgende på Facebook i går aftes:

“En bred konstituering er nu gjort bredere – A, B, F, O er sammen med V enige om, hvordan vi sammen vil udvikle Ringsted Kommune de kommende 4 år.”

Mandaterne er foreløbigt fordelt således blandt partierne:

Venstre: 6 mandater
Socialdemokratiet: 5 mandater
Dansk Folkeparti: 3 mandater
Konservative: 3 mandater
Enhedslisten: 2 mandater
SF:1 mandat
De Radikale: 1 mandat

Kilde: dr.dk. 

Dit Ringsted var forbi Ringsted Kongrescenter for at fange noget af den gode stemning fra valgdagen.