Ringsted Kongrescenter præsenterer store musikoplevelser på Valdemar scenen. Billetsalget er startet. 

Det har været nogle lange måneder uden kultur og live-oplevelser. Nu står sommeren endelig for døren og det samme gør de store musikoplevelser heldigvis. Ringsted Kongrescenter er en del af Summer Days i Ringsted – glæd jer til at opleve Michael Falch, Queen Machine, Carl Emil Petersen, Love Shop og Anders Blichfeldt!

Under fanen ”Kulturen er tilbage” byder Ringsted Kongrescenter på en række af de ypperste navne inden for dansk musik i sommeren 2021. Der er garanti for store oplevelser, når Ringsted Kongrescenter overtager Valdemar scenen foran Sct. Bendts Kirke fire gange fra juni-august.

24. juni – Michael Falch – Akustisk Sommer
Den folkekære sanger og sangskriver Michael Falch er en travl mand. Med nyt album og tilhørende turné til efteråret samt en corona-udskudt reunion-turné med sit legendariske 80’er band MALURT i 2022, har han rigeligt på plakaten.

Heldigvis behøver vi ikke vente helt til koncerten med MALURT 2. april 2022 i Ringsted Kongrescenter for at opleve Falchen i levende live. Han drager nemlig ud på de danske landeveje på akustisk sommerturné og den 24. juni står han på Valdemar scenen til Summer Days i Ringsted.

Glæd jer til at opleve alle de største hits fra en over 40 år lang karriere i en koncert fyldt med nerve og nærvær, som kun Michael Falch kan levere den.

01. juli – Queen Machine
Adskillige gange hyldet som et af Europas bedste tribute bands, byder Queen Machine på en oplevelse der er så tæt på den ægte vare man overhovedet kan komme. Queen Machine indhyller på magisk vis publikum i Queen’s musikalske univers med et forrygende sceneshow og alle de største hits fra det legendariske band.

”It’s a Kind of Magic”, ”We Are The Champions”, ”Bohemian Rhapsody”, “We Will Rock You” og mange, mange flere. Bagkataloget er ikke til at tage fejl af. Glæd jer til at opleve Queen Machine for fulde gardiner den 1. juli når de indtager Valdemar scenen til Summer Days i Ringsted.

15. juli – Carl Emil Petersen & Love Shop
Den 15. juli kan man se frem til at opleve hele to koncerter samme aften til Summer Days i Ringsted. Den unge sanger og sangskriver Carl Emil Petersen gør i 2021 regnskabet op fra sine første 10 år i Rock og rul. 10 år der startede med gennembruddet som forsanger i Ulige Numre, og som senere fortsatte solo med to anmelderroste albums indtil videre.

Samme aften kan man opleve et band, der kan bryste sig af væsentlig end blot 10 år i Rock og rul. Love Shop har over 30 år på den danske musikscene bag sig, men er fortsat i absolut topform. Med deres ikoniske forsanger Jens Unmack i spidsen byder Love Shop publikum på dansksproget pop-rock i topklasse.

Glæd jer til at opleve Carl Emil Petersen og Love Shop den 15. juli på Valdemar scenen til Summer Days i Ringsted.

18. august – Anders Blichfeldt
Kvartetten af koncertdage præsenteret af Ringsted Kongrescenter under fanen ”Kulturen er tilbage” til Summer Days i Ringsted udfyldes på fornem manér af den populære sanger og sangskriver Anders Blichfeldt.

Den tidligere Big Fat Snake-forsanger tager publikum med på en musikalsk rejse fyldt med de største hits fra Big Fat Snake-tiden, hans smukke fortolkninger fra Toppen af Poppen, fortolkninger fra Rock Show og måske endda nogle helt nye sange. Anders Blichfeldt indtager Valdemar scenen den 18. august til Summer Days i Ringsted.

En del af Summer Days i Ringsted
”Kulturen er tilbage”-koncerterne præsenteres af Ringsted Kongrescenter som en del af Summer Days i Ringsted. Her er der oplevelsesgaranti for både store som små når pladsen foran Sct. Bendts Kirke sommeren igennem fyldes med underholdende arrangementer. Glæd jer til SommerRock, SommerJazz og SommerSjov samt EM i fodbold på storskærm.

 

Foto: ABW