Ringsted Erhvervsforum bakker om Ringsted UNICEF By 2016 og sætter derfor fokus på erhvervslivets muligheder for netværk og engagement i den forbindelse. Det er nemlig temaet, når Ringsted Erhvervsforum inviterer til Store Netværksdag onsdag den 11. november 2015 fra kl. 16.30 til 20.00 i Ringsted Kongrescenter.
”UNICEF By 2016 er en fantastisk chance for at få sat Ringsted på landkortet – og samtidig støtte et vigtigt arbejde for børn og unge ude i verden. Det er en sag, vi alle kan støtte op omkring, og samtidig giver det os lejlighed til at arbejde sammen og styrke de lokale netværk på tværs af erhvervsliv, kulturinstitutioner, foreninger m.fl.” siger formanden for Ringsted Erhvervsforum Jeanette Amdal om baggrunden for, at UNICEF By 2016 er valgt som tema for årets Store Netværksdag.
Louise Lund-Larsen fra UNICEF kommer og fortæller om, hvordan virksomhederne i tidligere UNICEF Byer har involveret sig. Et konkret eksempel på en virksomhed, der har engageret sig i at støtte op om UNICEFs arbejde er Herskind Cykler. De har udviklet en UNICEF cykel, og medejer af Herskind Cykler, Peter Holm kommer og fortælle om hvorfor de er gået ind i dette arbejde, og hvad de får ud af det.
Som yderligere inspiration kommer debattør og kreativ direktør Christian Have, Have Kommunikation, og giver sit bud på, hvorfor virksomheder skal engagere sig i kunst og kultur lokalt og globalt.
Der vil naturligvis også være tid til at netværke og udveksle gode ideer, og arrangementet sluttes af med buffet.
Man kan læse mere om Ringsted UNICEF By 2016 på www.ringsted.dk.
Tilmelding til Store Netværksdag skal ske her: www.ringsted.nemtilmeld.dk
Det er gratis at deltage for medlemmer af Ringsted Erhvervsforum. For ikke-medlemmer koster arrangementet inklusive middag kr. 250,- der skal indbetales på konto nr. 2186-2551479709 ved tilmelding. Beløbet modregnes ved tegning af medlemskab inden 1. december 2015.