Flere og flere virksomheder ønsker hjælp til at blive mere synlige. Men når de hyrer et PR-firma til at hjælpe sig, vil de være sikre på, at udgifterne ikke løber løbsk. Det er i hvert fald erfaringen hos kommunikationsbureauet Added Value Communication, der med base i Ringsted gennem mange år har hjulpet virksomheder med at øge deres synlighed i pressen og på de sociale medier.
Over halvdelen af danske virksomheder er i dag til stede på et eller flere sociale medier. Det viser tal fra Danmarks Statistik om it-anvendelse i virksomheder 2015. Virksomhederne bruger specielt de sociale medier til at markedsføre virksomheden eller deres produkter. Af de virksomheder, der er på de sociale medier, bruger 83 % af dem medierne til markedsføring eller PR.
Tendens
“Der er i øjeblikket en stigende tendens til, at virksomheder efterspørger faste aftaler om support til at øge deres synlighed i omverden og i deres branche. Medieverden er kompleks, og det kan være vanskeligt at få et overblik over, hvordan man griber kontakten med pressen an, og hvordan man får sit budskab ud på de sociale medier. Derfor er det oplagt at få specialister i kommunikation til at hjælpe. Men virksomhedslederne er naturligvis opmærksomme på, at udgifterne ikke løber løbsk til denne eksterne support”, siger kommunikationsrådgiver Christian Pedersen, Added Value Communication.
Derfor mærker Added Value Communication i øjeblikket interesse for en fast månedlig pakke med hjælp til at styrke PR- og kommunikationsindsatsen.
Omtale
Kommunikationsbureauet har gennem årene løst opgaver for både store som mindre virksomheder. En PR- og kommunikationspakke indeholder typisk en fast månedlig presseindsats, nyheder til virksomhedens sociale medier og udarbejdelse af tekster til markedsføringsmaterialer og hjemmesider.
“Mange virksomheder har rigtig godt styr på deres markedsføring. Men de ønsker at supplere denne indsats med mere omtale i medierne, ligesom de ønsker at fortælle historien om, hvad deres firma står for til en bredere kreds”, siger Christian Pedersen.