PlakatUdenTekstTa’ et kig på dine hænder, ben eller sko. Hvad ser du?
– Ingenting? Forestil dig så en person der kaster et enkelt blik og derefter kan fortælle ALT om dig!

Oplev psykologisk entertainer Mikkel R. Karlsen, når han med et enkelt observerende blik kan fortælle, hvad du har spist til frokost, hvor du arbejder, din hobby eller hvor du gerne vil rejse til.

Det sker tirsdag d. 13. oktober 2015 kl. 20.00 i Ringsted Kongrescenter.

I sit nyeste show TANKESNAGERI vil han med afsæt i mesterdetektiven Sherlock Holmes’ evne til at observere og aflæse folk, give dig en oplevelse du sent vil glemme.

I showet TANKESNAGERI vil Mikkel R. Karlsen anvende Sherlock Holmes’ teknikker til at finde frem til de mest utrolige ting om dig, og han vil endda kunne forudsige hvad du vil gøre, før du selv ved det.

Men inden Mikkel kan fortælle alt om dig, vil han først undersøge manden bag Sherlock Holmes, forfatteren Arthur Conan Doyle, som var dybt fascineret af ideen om clairvoyance og det overnaturlige. Forfatterens fascination af disse fænomener vil Mikkel dykke ned i og afprøve, og det er her, at du kan blive en del af showet.

Men bare rolig. Det hele sker selvfølgelig med et glimt i øjet på en sjov og underholdende måde.

Udover en uforglemmelig og fascinerende oplevelse, vil TANKESNAGERI efterlade dig med blot fire spørgsmål: ”Er han et supermenneske?”, ”Ved han alting?”, ”Er der overhovedet noget, han ikke ved?”, ”Skal vi brænde ham på bålet?”

Du ved allerede, at du vil opleve Mikkel R. Karlsen – og han ved det også.

Billetpris for unummereret siddeplads: 130 kr. ekskl. gebyr

Køb dine billetter på www.billetnet.dk. Forsalget er startet.

Showet arrangeres i samarbejde med Magna Entertainment.